Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til det Musikalske og Musiken
295
Wackenroder Musiken som Kunsternes Kunst, som den,
der fremfor alle forstaar at fortætte og opbevare
Menneskehjertets Følelser, og som den, der lærer
os «at føle selve Følelsen». Hvad følte den
romantiske Skole Andet! Dette optager Tieck. Naar
Wacken roder fremhæver Musikens Overlegenhed over
Poesien og Musikens Sprog som det rigeste af de to,
i hvem maatte dette da vel slaa ned som i Tieck,
hvis Digte snarere var Udtryk for de Stemninger,
i hvilke man skriver Poesi, end virkelig Digtning,
snarere Kunststemninger end Kunstværker!
Tieck gaar videre end Wackenroder. Af Musiken
udskiller han igen Instrumentalmusiken, thi kun
i denne er Kunsten virkelig fri, befriet fra alle
Yderverdenens Skranker. Derfor betegner ogsaa senere
den gennemmusikalske Hoffmann Instrumentalmusiken
som den mest romantiske af alle Kunster. Og som et
mærkeligt Bevis paa den Sammenhæng, der altid er
mellem en Tidsalders store aandelige Foreteelser, som
et Vidnesbyrd om, hvorledes Romantikerne med al deres
formentlige Vilkaarlighed og virkelige Ubundethed,
ubevidst lød en dem beherskende historisk Nødvendighed
og fulgte dens Strøm, kan det fremhæves, at det netop
er paa denne Tid, Beethoven frigør Instrumentalmusiken
og hæver den til dens største Højde.
Idet nu Begejstringen for den musikalske
Stemningsinderlig-hed overføres paa Digtekunsten,
bliver for Tieck den i Stemninger og Klingklang
opgaaende Poesi den sande, «den rene Poesi». Hans
Den skønne Magelones Kærlighedshistorie er et godt
Eksempel. Selv i Prosa-Afsnittene af denne Fortælling
klinger og toner Alt, Heltens Stemningsliv og de
Landskaber, der udgør Baggrunden for det. Greven
hører ingen Lyd omkring sig; thi «en indre Musik
overdøvede Træernes Hvislen og Vandspringenes rislende
Plasken>. Dog virkelig, sød Musik overdøver atter
den indvortes. «Musiken flød som en mumlende Bæk,
og han saa Fyrstindens Ynde komme svømmende paa disse
Sølvvande, og saa hvorledes Musikens Bølger kyssede
hendes Klædebons Søm . . . Musiken var nu den eneste
Bevægelse, det eneste Liv i Naturen». Endelig udaander
Musikens Klang*. «Som en blaa Lysstrøm> synker Tonerne
i Dybet, og nu begynder Ridderen selv at synge.
Saaledes synger i den ^Poesiens Have», der forekommer
i Zerbino, Roserne og Tulipanerne, Fuglene og
Himmelblaaet, Kilderne og Stormen, Strømmen og
Aanderne. Saaledes hedder det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
