Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk Genfordobling og Sjælelære
345
sker i Drømmen; i Drømmen tror vi at have gjort meget,
vi aldrig har gjort. Dernæst sker det overalt, hvor
en falsk Erindring opstaar. Den, der har set et Klæde
flagre i Mørket og tror at have set et Spøgelse, har
en saadan falsk Erindring. Størstedelen af Myter og
Legender, især af de religiøse Legender, dannes paa
denne Maade.
Det Modsatte finder Sted overalt, hvor vi ikke
føjer Led til Jegets Kæde, men omvendt trækker dem
fra. Saaledes tillægger under Sansevildelser den Syge
en fremmed Stemme de Ord, han hører, .eller giver
sit indre Syn en ydre Virkelighed, som Luther gjorde,
da han paa Wartburg saa Djævelen i Stuen. I Galskab
endelig forveksler Personligheden sig som bekendt
tit ikke blot delvis men helt med en ganske anden.
Altsaa i fornuftig Tilstand er Jeget et Kunstprodukt,
frembragt af Idé-Forbindelser. Jeg er saa sikker
paa mit Væsens Enhed, fordi jeg 1) forbinder mit
Navn, denne Lyd: Navnet, med Kæden af mine indre
Hændelser, og fordi jeg 2) holder alle Leddene i
denne Kæde sammen ved den Forestillings-Sammenhæng,
i Kraft af hvilken de fremkalder hinanden. Dog da
Jeget saaledes ikke er et medfødt, men et erhvervet
Begreb, da Jeget beror paa en Sammenhæng, som Søvn,
Drømme, Indbildninger, Syner og Sindsforvirring stedse
angriber, og da det stedse maa hævde sig i Kamp med
alle disse Fjender, saa er det efter sit Væsen udsat
for alle mulige Anfægtelser. Som Sygdommen stedse
ligger og lurer paa vort Legeme, saaledes staar
Vanviddet stedse ved Jegets Dør, og nu og da hører
vi det banke paa Døren.
Det er denne sande, fra Hume stammende, psykologiske
Betragtning, som Romantikerne vel ikke har hævdet i
videnskabelig Form, men som de har forudanet. Drømmen,
Alkoholismen, Sansevildelserne, Afsindet, alle de
Magter, der splilter Jeget og løser dets Ringe fra
hinanden, er deres inderste Fortrolige. Man læse
f. Eks. hos Hoffmann Fortællingen Der goldene Top f,
og høre, hvorledes Stemmerne klinger ud af Æblekurve,
hvorledes Enebærbuskenes Blade og Blomster toner og
synger, man se, hvorledes Dørhamren skærer Ansigter
o. s. v. Den grelle, besynderlige Virkning fremkommer
her især derved, at det er fra en Baggrund af Livets
aller platteste Prosa, fra Pakker af juridiske
Aktstykker, fra Terriner og Pokaler etc., at
Spøgelserne rykker os ind paa Livet. Alle Hoffmanns
Personer antages, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
