Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
373
Lemlæstedes Pande. - Jeg læste det som Dreng, og véd
jeg end nu, at Defoe fik Lov at beholde sine Øren,
saa Pope tager fejl, naar han skriver:
Earless 011 high stood tmabashed Defoe (o: øreløs
stod Defoe uskræmt deroppe)
og véd jeg end desuden, at Defoe ikke var den rene
Karakter, hvorfor jeg dengang holdt ham, ligemeget -
dette Billede er stort, og det brændte sig ind i min
Sjæl, thi det indeholder en evig Situation. Som den
dømte Skribent her saa ud i Gabestokken, saaledes
ser i Almindelighed her paa Jorden Sandheden ud. Og
jeg husker, jeg tænkte dengang ved mig selv: Hvis
et Menneske nogensinde fandt en saadan stakkels
forhaanet og mishandlet Sandhed i Gabestokken, da
maatte det være et stort Øjeblik i hans Liv, naar
han kunde nærme sig og lægge den Kransen om Panden. -
Det har Shelley gjort, men Novalis ikke.
XIII
Jeg skildrede det romantiske Gemyt som den dumpe
Inderlighed uden Stræben og uden Attraa, som den
gloende Ovn, i hvilken Friheden kvaltes, og enhver
Retning udefter dræbtes. Dog, dette er ikke den fulde
Sandhed. En eneste Attraa udadtil er tilbage, den som
man kalder Længsel. Længselen, det er Formen for den
romantiske Stræben, Moder til al dens Poesi. Hvad er
Længsel? Det er Savn og Begær i Forening uden nogen
Vilje eller Beslutning om at opnaa det Savnede og uden
Valg af Midler til at faa det i sin Magt. Og hvorpaa
gaar denne Længsel ud? Ja paa hvad Andet end paa
det, hvorpaa al Længsel og Attraa i Verden gaar ud,
med hvor store eller hyklerske Ord den end draperer
sig? Paa Nydelse og Lykke. Bomantikeren bruger ikke
dette Udtryk Lykke, men det er det, han mener. Han
siger ikke Lykke, han siger Idealet. Men man lade
sig blot ikke narre af Ord. Det for Romantikeren
Ejendommelige er nu ikke hans Søgen af denne Lykke,
men hans Tro paa, at denne Lykke er til. Han véd, den
maa være ham forbeholdt, at den maa findes et Sted,
at den vil komme uforvarende over
ham. Og da den nu er en Himmelens Gave,
og da han ikke
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
