Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Poesi og Politiken
461
skænder sit Harnisk, og jeg vil bevise ham det paa
hans Hoved, i Fald han har Mod til at møde mig. -
Halvt smilende og halvt forskrækket saa Selskabet hen
paa den unge vrede Mand, medens Tebaldo med stor Harme
jagede Gøglerne ud, forekastede dem den Nedrighed at
nære saa skændige Anskuelser og for bestandig forbød
de Bestyrtede sit Hus. Saa vendte han sig skamrød
mod Otto og bad i de mest udsøgte og slebne Ord
sin Gæst ikke at skyde Skylden paa ham, for at hint
Pøbelpak havde indbildt sig at hædre den rige Købmand
ved en saa oprørende Sammenligning med Vaabenhaand
værket. > Meget betegnende træffer samme Aften Otto i
Værtshuset, hvor han bor, en vis Ridder Archimbald,
med hvem han faar Lyst til at bytte Harnisk: «Jeg
tænker, vi kan passe Harnisk med hinanden; thi vi
er begge af den gamle, højtyske Heltevækst», og han
faar i Stedet for sit Sølvpanser et sort. Herved
foregaar der en hel Forvandling med ham. I Grunden
kan dette ikke undre, naar man husker, hvilken Rolle
Kostymeringen spiller her. I Virkeligheden er disse
Riddere jo ikke Andet end udstoppede Rustninger,
og man faar samme Indtryk af dem, som man modtager,
naar man i Londons Tower eller i Dresden træder ind i
en af de Sale, hvor de tomme Mands-Rustninger holder,
ridende paa de tomme Heste-Rustninger.
Hvor stor Betydning der tillægges Panseret, kan
allerede ses af en af Ottos tidligere Tvekampe,
i hvilken Ridder Heer-degen, der bærer et rustent
Harnisk, bestandig ud af sin rustne Jernkurv raaber
med rusten Stemme: Bertha! Bertha! medens Otto
ligesom med Søføstemme raaber ud af sin Sø/Dhjelm:
Gabriele! Gabriele! Og da han nu i sin nye Rustning
vender tilbage til Tebaldo, der netop staar og
udmaaler kostelige Stoffer i sin Gaard, er han bleven
saa mange Gange skønnere og rnand-haftigere, at den
unge Købmand næsten skammer sig over at være til i
hans Nærværelse: «Da slog Hr. Otto v. Trautwangen
Hjælmgitteret i Vejret; Tebaldo traadte et Skridt
tilbage i halv Forfærdelse og raabte: O Gud, hvormange
Gange herligere er I nu, end I var igaar, og jeg
maa staa her for Jer med Alenen i Haanden! Dermed
slog han det fine Købmandsredskab imod en Pille, saa
det sprang i mange Stykker. Da det var sammensat af
Elfenben og Guld, mente alle Tjenerne, at dette kun
kunde være sket ved en Fejltagelse.* - De søger da
at trøste deres Herre, men han hører ikke paa dem og
beder blot om at maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
