Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Reaktionen i
Frankriff
o
Begejstring for de førrevolutionære Tilstande med
den praktisk politiske Sans, der faar ham til at
undgaa ethvert Principrytteri, som vilde gøre disse
Tilstandes Tilbageførelse umulig, idet han med
Hensyn til det kildne Spørgsmaal, om Kongemagtens
Tilbagevenden vil medføre National-Ejendommenes
Tilbagegivelse til deres rette Ejermænd, udtrykker
sig med en Forsigtighed, der staar i stærk Strid
med Skriftets overbeviste og udæskende Tone. Han
forklarer, at en revolutionær Regering efter sit Væsen
afgiver et ustadigt Herredømme. Under den er Intet
fast. Da nu Erhvervelsen af Nationalejendomme efter
den almindelige Opfattelse ikke endnu er befriet for
den Plet, der oprindeligt klæber ved den, saa vilde
en Regering, der aldrig betragtede det som sig forment
at omstyrte det engang Gjorte, efter al Sandsynlighed
falde over disse Godser og Grunde, saasnart den kunde:
«Derimod er under et stadigt Styre1 Alting stadigt,
saa det endog for Erhververne af Nationalejendomme
er vigtigt, at Kongedømmet genoprettes, for at de kan
vide, hvad de har at holde sig til.* - Med andre Ord,
der er saa megen Hensyntagen til Forholdene i ham,
at han indser, det ikke gaar an at regere efter
Revolutionen nøjagtigt som før den.
Hans Grundanskuelse som Politiker er den, at Staten
er en Organisme, at den som Organisme har virkelig
Enhed og lever i Kraft af en fjern Fortid, hvoraf
den øser som af et Væld, og i Kraft af et indre,
hemmeligt Livs-Ophav. Den udgaar ikke af en Drøftelse,
men af en uudgrundelig Løndom. Derfor betyder en
skreven Forfatning Ingenting. Det er Folkesjælen,
som giver Folket Enhed og Varighed, og denne Sjæl
er Folkets Kærlighed til sig selv og de nationale
Minder. Frankrig er ikke tredive Millioner Mennesker,
der lever mellem Pyrenæerne og Rhinen, men tusind
Millioner Mennesker, der har levet der. Fædrelandet
er ikke andet end Enheden af dem, som lever, som
har levet og som i Fremtiden vil leve paa det samme
Stykke af Jorden Og idet nu en enkelt Familie bliver
Sindbilledet paa denne Folkets fortsatte Bestaaen,
naaer De Maistre til Kongedømmet.
Suveræniteten lader sig ikke dele. Derfor har Kongen
ikke at dele sin Magt med Landets Store. Disse
har ingen Særrettigheder, men de har Pligter. De er
Kongens Raad, Vogtere af den nationale Enhed, idet de
knytter Folket til Tronen, og Vogtere af den nationale
Sammenhæng, idet de hævder Overleveringen. De bør
uophørligt forkynde Autoritetens Velgerninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
