Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Reaktionen i
Frankrig
uafhængig Stilling for mig. Gjør det da, sagde
jeg. Hos mig er den offenlige Personlighed urokkelig,
men den private et Bytte for hvemsomhelst, der
vil bemægtige sig den, og for at undgaa en Times
Fortrædeligheder kunde jeg gøre mig til Slave for
et helt Aarhundrede.» Lykkeligvis følte han sig ikke
som Slave.
Som hjemvendt Pilgrim skrev han da sit Epos. Et
Epos i det 19de Aarhundrede! Der gives i vore Dage
neppe mere Nogen? som tror paa Muligheden deraf. En
klarere Indsigt end den, nogen tidligere Tid har
besiddet i de historiske Betingelser for Oldtidens
store Folkedigtninges Opstaaen har overbevist os
om det Unyttige i nutildags at ville kappes med
Værker af den Friskhed som Illaden eller af den
Troskyldighed trods høj Kultur som Odysseen. Ligesaa
lidt som nogen virkelig Digter nutildags kunde falde
paa at efterligne Vedahymnerne, Dauids Salmer eller
Volaspåy. lige saa lidt forsøger Nogen nutildags at
kappes med de uforgængelige Værker, i hvilke et Folk
i Tidernes Morgen og dog forholdsvis sent, barnligt
og dog modent, har ladet sin Gude- og Sagnkres glide
Tilhøreren forbi, som Grækerne har gjort det i deres
nationale Heltedigte, Tyskerne, i Nlbelungenlled
og Finnerne i (det dog altfor sent nedskrevne)
Kalevala. De Epopeer, der som Vergils og Tassos,
som Camoens’, Klopstocks og Voltaires efterligner
hine gamle Folkeværker med Bevidsthed og Studium og
som har forvandlet det Mirakuløse i dem til et dødt
episk Maskineri, har aldrig kunnet hævde sig Rang
med deres Forbilleder og har Værd i samme Grad, som
de i Tid og Aand endnu staar dem nogenlunde nær. Jo
mindre Naivetet de besidder, des koldere staar
vi overfor dem. De ikke mislykkede episke Digte,
der er skrevne i den nyere Tid, Goethes Herman og
Dorothea, eller Mickiewicz’s Hr. Tadeusz, har ganske
opgivet det episke Tilbehør. Men dette var ingenlunde
Chateaubriands Hensigt. Tvertimod! Det gjaldt jo
netop om at fordoble det, om at lade det kristelige
Apparat straale i dets Overlegenhed over det antike.
Da han ikke behersker Verseformen, beslutter han at
skrive sit Værk i Prosa; men hvor stor en Mester han
end er i denne Kunstart, aner man allerede, hvorledes
han vil famle efter en Stil.
Alle mulige Paavirkninger krydser hos ham hverandre:
Homer og Johannes’ Aabenbaring, Dante og Milton,
Kirkefædrene og Suetonius. Handlingen foregaar paa
Diocletians Tid. Halvdelen af de optrædende Personer
er Hedninge, Halvdelen Kristne. Helten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
