Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIII. Reaktionens Højdepunkt og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reaktionens Højdepunkt og Undergang
255
sine Grundsætninger tro skrev Courier derimod
fra sit Bondestandpunkt.
Snart gav nu den hele Historieskrivning med Undtagelse
af Michaud sig til at arbejde i en Aand, der var
faretruende for det genoprettede Kongedømme. Thiers
begyndte 1823 sin Historie, der gjorde samme Virkning
som Bérangers Sange.
Det havde hidtil altid været Skik i Frankrig,
at Regeringen understøttede Literaturen. Med
Undtagelse af Napoleon havde alle Frankrigs Regenter
gjort det. Man ventede det af Bour-bonerne, men
Understøttelser gaves sparsomt, med hvor sværmerisk
en Hyldest end fra først af Digterne og Forfatterne
kom dem imøde. Faa de faa, som var uvilligt sindede
mod Kongehuset, hævnede man sig saa godt man kunde:
for at straffe Béranger trak man hans Rival Désaugiers
til Hoffet; for at straffe Delavigne afsatte man ham
fra hans Embede som Bibliotekar.
Men værre end Angrebene udenfra var de Spirer til
Opløsning, der viste sig inde i Atitoritetsskolen
selv. De Mænd, der som Prosaskribenter eller
som Digtere havde tilhørt den immanueliske og
legitimistiske Retning, følte deres Grundsætninger
vakle.
Vi har allerede set, at Lamennais stod paa Frafaldets
Rand. Og som hos ham, saaledes fandtes hos alle de
andre Spirerne til det Nye trods deres redelige Vilje
til Hævden af det Gamle.
Man sporer det skarpt hos Alfred de Vig ny, som
hører til en Aldersklasse, der er noget yngre end
Lamartine, noget ældre end Hugo. Han fødtes som vi
saa i en kongetro Familie; hans Fader, der havde
været Officer under Ludvig den 15de og glimret ved
Hoffet, mistede alle sine Godser ved Revolutionens
Beslaglæggelser. Efter Kejserdømmets Fald blev
Sønnen, der seksten Aar gammel var udrustet paa egen
Bekostning, optaget i Gardens Gendarmkorps. Under de
hundrede Dage ledsagede han Kongen et Stykke Vej paa
hans Flugt; da de var forbi, blev han Løjtnant i den
kongelige Fodgarde. Men Bedrifternes Tid var omme og
kun Garnisonslivets Kedsomhed laa for ham. Han bødede
paa den ved et energisk aandeligt Liv.
Man havde i hans Drengeaar gjort hvad man kunde for
at holde hans Tanker borte fra Napoleon og hvad hans
var. Han var derfor ogsaa, da Skoletiden neppe var
endt, med den hvide Kokarde paa sin Pande traadt ind
i Bourbonernes Garde. Men utaknemmelige som de var,
fordi de mente, at Alt skyldtes dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
