Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Naturalismen
i England
som Enhver, der har hørt hans Navn, er idetmindste
overfladisk bekendt med: hvorledes han som ISaarig
Student havde den snurrige Vane at skrive sine
Tvivlsmaal om Gud, Stat og Samfund ned i Brevform
og sende disse Breve til forskellig mere eller
mindre bekendte men ham ubekendte Personer,
hvem han bad gendrive de og de Bevisgrunde, som
han for sin Part ikke var i Stand til at finde
Modgrunde imod; hvorledes af disse Breve, der
for støste Delen var Uddrag af Humes og de franske
Materialisters Værker et lille nu forsvundet anonymt
Hefte Ateismens Nødvendighed fremgik, der endte med
et Q. E. D. og som Shelley i det barnlige Haab at
indvirke reformerende paa sin Samtids Bevidsthed
indsendte til Biskoppernes Overret. Hvad der
fulgte er ligeledes bekendt. Han blev angivet som
Forfatter, bortjaget fra Universitetet, udvist af sit
Fædrenehjem. Vi tror ikke mere nutildags, at nogen
alvorlig videnskabelig Overbevisning, hvorledes
den saa lyder, bør hidføre beskæmmende Straf for
den, der bekender sig til den; men dobbelt urimelig
bliver den Straf, der ramte Shelley, derved, at han
i Virkeligheden i sit Flyveskrift, hvis Hovedindhold
udgør Anmærkningerne til Dronning Måb, ikke er mere
Ateist end f. Eks. Ørsted er det i sin bekendte Bog
Aanden i Nataren. Han har paa hin Tid endnu ikke nogen
følgestreng og sammenhængende Livsbetragtning, han er
kun klar over det ene Hovedpunkt, at han hverken er
Tilhænger eller nogensinde vil kunne blive Tilhænger
af nogen saakaldt aabenbaret Religion. Men iøvrigt
forenes materialistiske Indtryk fra hans Læsning
hos ham med en sværmerisk Panteisme, som han aldrig
opgav. Da Trelawny i Shelleys Dødsaar spurgte ham:
Hvorfor har De kaldt Dem selv Ateist? svarede derfor
Shelley: Jeg brugte Ordet for at udtrykke min Afsky
for Overtro; jeg log det op som en Ridder i gamle
Dage tog en Handske op for at trodse Uretfærdighed.
Shelley var vokset op, høj og spinkel, smal over
Skuldrene, Trækkene uregelrette, men Munden
ualmindeligt skøn, attraa-ende og klog, Øjet
kvindeligt og næsten serafisk i sit Blik, Udtrykket
uendelig omskifteligt og vekslende, snart som var han
kun sine 19, snart som var han 40 Aar gammel. I de
ti Aar, han endnu havde tilbage at leve i, blev hans
Udseende mandigere, dog gjorde det imellemstunder et
halvt drengeagtigt, halvt kvindeligt Indtryk. Deraf
Trelawnys Forbauselse under hans tit anførte første
Møde med Shelley. Var det muligt, at denne mildt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
