Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Naturalismen i
England
ej Ry, ej Magt, som Andre nyder
i bredfulcit Maal; mig elsker ingen Kvinde. Jeg
Lykkelige ser, hvem Alting fryder. En helt forskellig
Lod mit strenge Liv mig byder.
Dog s*?lv Fortvivlelsen er let
og dæmpet nu som Vind og Vove, jeg kunde som et Barn,
et træt,
den Kval bortgræde og bortsove,
som jeg maa bære efter Skæbnens Love, til Døden mig
den sande Fred forkynder,
og i det varme Pust fra Sydens Skove min Kind blir
kold, og Havet, som mig ynder, enstonigt over mig
sin sidste Vise nynner.
Man sørge vil, naar jeg er død,
som jeg, naar denne søde Dag er omme, hvem, ældet og
forstemt ved Livets Nød,
jeg krænket har ved mine Klager tomme.
Ja, der vil sørges over mig af Somme. Thi jeg, skønt
ikke elsket, vil dog savnes,
ulig den skønne Dag, der Alle glæder og som, naar
Solhverv visker ud dens Hæder, vil, skønt den elsket
var, af Mindet længe favnes.
Han, over hvis døende Hjerne grusomme Bølger saa snart
skulde slaa sammen, føler med det mildeste Vemod sit
Væsen opløse sig i Naturens velgørende Elementer, og
sammenligner sin Udaanden med den. dejlige sydlandske
Sommerdags. Han elskede Naturen ikke alene i dens
ophidsede Tilstande som Byron, men simpel af Hjerte,
som han var, elskede han dens skønne Simpelhed,
dens hellige Enfold.
Dog, dette Træk er ikke det mest betegnende. Hertil
kommer et andet: Selv titanisk og gigantisk anlagt
elsker han Naturens titaniske og gigantiske Skønhed,
og atter her paa en ganske anden Maade end Byron gør
dette. Det er ikke Naturens haandgribelige og let
tilgængelige Poesi, som Blomsternes eller Skovens,
han besynger. Nej, hans storladne Sjæl beruses især af
det Store og Fjerne, af Elementernes brede Bevægelser
og Klodernes Dans gennem Himmelrummet. I denne
Fortrolighed med Naturens store Skikkelser og store
Omvekslinger ligner Shelley Byron, men han ligner ham
som en blond Genius ligner en tilsvarende brunet, som
Ariel ligner Morgenstjernens flamme-bringende Engel.
For Byron samlede Søens Poesi sig i Skibbruddets
Poesi, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
