Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i\aLiu-aiiMiien i
Tænker man sig, at efter et Optrin af denne Art en
ung guldhaaret Pige traadte ind ad Døren og med et
Blik formildede den trodsige Dreng,, saa har man
en Situation, som sikkert ofte er indtraadt paa
Annesley hos Familien Chaworth (Slægtninge af den
Mand, hvem Byrons Grandonkel havde dræbt i Duel),
naar Moder og Søn var der i Besøg og Husets unge
Datter Mary Ann Chaworth et Øjeblik lod sit Blik
hvile paa George. Hun var 17 Aar gammel, da Byron
var 15. Han elskede hende liden-
af de opdigtede Navne (Gadurcis, Plantagenet, Morpeth
o. s. v.) til de rette, anføres en sammentrængt Scene
af denne Bog. Vi tænker os en Formiddag paa Herresædet
Annesley i Nærheden af Newstead, da en Postvogn kommer
kørende ind i Gaarden, ud af hvilken stiger en lille
og meget før Dame med et rødligt Ansigt og iført en
Dragt, der paa en ejendommelig Maade forener det
Lurvede med det Spraglede. Hun er ledsaget ’af en
Dreng paa mellem 11 og 12 Aar, hvis Udseende i høj
Grad staar i Modsætning til Moderens; han er bleg
og slank med langt lokket Haar og store lyse Øjne,
hvis Glimt nu og da paa en behagelig Maade opliver et
Ansigt, der i Almindelighed har et sky og utilfreds
Udtryk. Det er et første Besøg. Man kommer ind træt
og varm efter Kørslen.
En skrækkelig Rejse! udbrød Fru Byron, viftende sig,
idet hun tog Plads, og i den Grad hed! George, min
Skat, buk for Fruen; har jeg ikke altid sagt dig,
at du skulde bukke, naar du kom ind i en Stue? Buk
for Fru Chaworth! - Drengen gav et Slags fortrædeligt
Nik; men Fru Chaworth tog saa hjerteligt imod ham,
at hans Træk opklaredes en Smule, skønt han forholdt
sig ganske tavs og sad paa Randen af sin Stol som et
Billede paa haardnakket Ligeg3rldighed. - En yndig
Egn, Fru Chaworth, sagde Fru Byron . . . Annesley er
et dejligt Sted, meget forskelligt fra Abbediet;
men skrækkeligt ensomt er her. Det er en stor
Forandring for os, der kommer fra en lille By og
alle vore venlige Naboer. Meget forskelligt fra
Dulwich - er det ikke, George? - Jeg hader Dul-wich,
sagde Drengen. - Hade Dulwich! raabte Fru Byron, naa
det maa jeg kalde Utaknemmelighed mod alle de kære
Venner. Desuden, George, har jeg ikke sagt dig, at du
ikke maa hade Nogen? Aa De tror ikke. Fru Chaworth,
hvad Møje det koster at opdrage det Barn, men naar han
vil, kan han være saa artig som Nogen. Kan du ikke,
George? - Lord Byron smilte haanligt, satte sig helt
tilbage i den dybe Stol og svingede frem og tilbage
med sine Fødder, der ikke mere naaede Gulvet. -
Jeg .er sikker paa, at Lord Byron altid er artig,
sagde Fru Chaworth. - Naa, George, sagde Fru Byron,
hør blot hvad der blev sagt. Hør hvad Fru ’Chaworth
siger. Pas nu paa aldrig at give Fruen Anledning
til at skifte Mening. - George krummede sin Læbe
og vendte halvvejs Ryggen til de Andre. - George,
min Skat, sig Noget! Har jeg ikke altid sagt dig,
at naar du var ude i Besøg, skulde du nu og da lukke
Munden op. Jeg :holder ikke af snakkesalige Børn,
men jeg holder af Børn, der svarer, naar der bliver
talt til dem. - Ingen har talt til mig, sagde Lord
Byron i en .tvær Tone. - George, min Skat, du véd,
du lovede mig at være artig! -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
