Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
505
Da Byron traadte ind, syntes han at blive endnu
blegere end sædvanligt, og hans Træk havde Udtrykket
af Krænkelse og Uvilje. Kansleren, Lord Eldon, gik
ham smilende imøde og sagde ham nogle forbindtlige
Ord. Med et stivt Buk berørte Byron til Svar Lord
Eldons Haand med sine Fingerspidser. Da Kansleren saa
sin Imødekommen saaledes forsmaaet, gik han tilbage
til sit Sæde; Byron kastede sig skødesløst paa en af
Oppositionens tomme Bænke, blev der nogle Minutter,
rejste sig og gik. Han vilde blot betegne sin Plads
og vise, til hvilket Parti han sluttede sig. «Nu da
jeg har indtaget mit Sæde, sagde han til Dallas, vil
jeg rejse udenlands.» I Juni 1809 forlod han England.
Længe havde han - som han i et Brev til Moderen
fra 1808 siger - følt «at hvem der kun har set sit
eget Fædreland, aldrig kan bedømme Menneskene fra
et friere eller alment Standpunkt; thi, siger han,
man lærer af Erfaring, ikke af Bøger; Intet er saa
belærende som den sanselige Betragtning af Genstanden
selv.» Han rejste først til Lissabon (Digtet Huzza,
Hodgson!) og Beskrivelsen af Cintra i første Sang
af Childe Harold stammer fra dette korte Ophold;
saa galopperede han med sin Ledsager Hobhouse til
Sevilla og besøgte derefter Cadiz og Gibraltar.
Intet af Sevillas pragtfulde og historiske
Mindesmærker gør noget Indtryk paa ham; men her
som i Cadiz optager Kvinderne ham ganske. Han
er ungdommeligt smigret ved de Tilnærmelser, som
spanske unge Damer har foretaget overfor ham, og
medtager fra Sevilla som Relikvie en tre Fod lang
Haarlok. Gibraltar er ham som engelsk By selvfølgelig
«et fordømt Sted*.
Men saa uberørt som han er af de historiske Minder,
saa stærkt begynder nu Landenes politiske Forhold at
beskæftige ham, og Spaniens til England sysselsætter
ham først. De to første Sange af Childe Harold
viser, at han kun havde bitter Haan for Englands
Udenrigspolitik; han spottede dets saakaldte Sejr
ved Madrid, hvor Englænderne havde 5000 Faldne uden
at tilføje de Franske nogen væsenlig Skade, og han
er dristig nok til at kalde Napoleon sin Helt. Fra
Spanien gik Rejsen til Malta, hvis Fortidsminder,
der senere henrykte den gamle Scott, saa lidt
som Sevillas gjorde ringeste Indtryk paa ham. Den
historisk-romantiske Sans fattedes ham ligesaa fuldt
som den romantiske Nationalfølelse. Hans Tanker og
Længsler drejede sig hverken om Englands grønne Enge
eller om Skot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
