Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXIII. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mérimée
229
han selv er en Mand, hvad er saa naturligere, end at
han med et Stød eller et Skud gør Ende paa sin Plage
og sin Modstanders Liv? Vil man ikke fremstille
en svækket, men en kraftig Menneskerace, bliver
det idetmindste saaledes, og heraf følger da hos
Forfatteren Tilbøjeligheden til at lade enhver Følelse
antage Karakter af skarp og voldsom Lidenskab, dernæst
Trangen til at fordybe sig i det Grusomme og Barske,
til at lade Døden liaard og kold, ikke Tragediedøden,
men den virkelige Død i dens hele U barmhjertighed
sætte Kronen paa ethvert Værk, som udgaar fra dette
Kunstnerværksted. Heraf med ét Ord det Atroce hos
Mérimée.
Han er fortrolig med Døden. Hvis de gamle Betegnelser
slog til overfor ham, vilde man kalde ham en stor
Tragiker; men Mérimée tror ikke paa, hvad aristotelisk
opdragne Doktrinære plejer at kalde den tragiske
Forsoning. Han synes at sige med Schiller om de øvrige
Digteres Fremstilling af den store Afgørelse:
Aber der Tod, Ihr Herrn, ist so åsthetisch doch
nicht.
Allerdybest i hans Sind ligger Kærligheden, til det
kraftige Karaktertræk. Han elsker ikke som Balzac
selve Kraften som Kraft i Driften, i Lidenskaben; han
elsker Kraften i Betydning af det oprindeligt Dygtige
i Karakteren og det energisk Afgørende i Begivenheden,
og som naturligt er, han begynder med at opfatte og
gengive den afgørende Begivenheds Poesi, endnu længe
inden han er moden nok til at fremstille den sande
og kraftige Karakters. Af alle Begivenheder er Døden
den mest afgørende, og saaledes gaar det til, at han
forelsker sig i Døden, vel at mærke ikke i Døden som
den opfattes af Spiritualister eller Troende, ikke
i Døden som lutrende Overgang, men i det voldsomme,
pludseligt indbrydende og barske Tilfælde, der med
store blodige Træk tegner en Afslutning. Han er som
Sieyes for La mort sans phrase.
Den Antagelse kunde ligge nær, at ligefuldt en vis
Følelsesløshed, et vist Hang til Grusomhed hos Mérimée
som Menneske maatte ligge bagved denne literære
Haardhjertethed. At imidlertid de videst gaaende
Ytringer af denne Egenskab i Virkeligheden fra først
af var foraarsagede af den nævnte stridbare Stemning
mod den poetiske Brug af det Rørende, lader sig næsten
bevise ved ligefremme Udtalelser af Mérimée. Der
findes i hans Afhandling om hans Ungdomsven Victor
Jacquemont følgende Sted:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
