Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Den romantiske Skole
i Frankrig
Jeg betragter Horace som en af de bedste Bøger,
George Sand har skrevet. I Helten har hun med
finere og dybere Studium end nogensinde før eller
siden fremstillet den typiske unge Borgersøn under
Julikongedømmet. Her lægger hun et Skarpsyn og en
sjælden Indsigt for Dagen, der ikke giver Balzac’s
det ringeste efter. En dyb Uvilje, der dog ingenlunde
udelukker Overbærenhedens gode Lune, har beaandet
hende her. Overfor Horace har Proletaren Årsene
den smukke Rolle; han har været Maler, har af Armod
maattet gøre sig til Opvarter paa en Kafé; men den
afhængige Stilling har ikke nedværdiget ham. Hans
simple Godhed, hans prunkløse Sjæleskønhed gør ham til
en af Digterindens mest tiltrækkende Skikkelser. Man
tror paa ham.
Årsene er kendt med Bousingot’erne, den Kres af
unge Studenter, der i Trediverne overførte den
romantiske Skoles Stil og Optræden i det politiske
Liv. Man ’finder dem hyppigt afbildede i Datidens
Litografier med deres Robespierre-Veste, tykke Stokke,
Voksdugshatte eller røde Fløjls-Kasketter. De
lignede i deres Ydre tyske Burschenschaftere,
og var Deltagere i alle Optøjer, som havde en mod
Jnste-milieu Herredømmet fjendtlig Holdning. George
Sand tager med Varme deres Parti. «Ingen af disse
Mænd, siger hun, der i sin Tid forstyrrede den
offenlige Orden, bør nu rødme over at have havt
nogle hidsige Ungdomsdage. Naar Ungdommen ikke
kan røbe det Store og Stolte, den har paa Hjerte,
uden ved Angreb paa Samfundsordenen, saa maa denne
Samfundsorden være saare slet.» Årsene kæmper som
en Helt og saares haardt under Arbejderopstanden
den 5te Juni 1832, der skildres med fuld Sympati;
og han udvikler sig i de følgende Aar til et ikke
ringe politisk Dannelsestrin. Hans Læreaar har i
denne Sammenhæng Interesse for os, fordi de giver
Forfatterinden Anledning til uforblommet at lægge sine
Sympatier for Dagen. Den Mand, Årsene især beundrer,
er Godefroy Cavaignac. George Sand skildrer ham og
hans Venner, Selskabet Les amis du penple. «Deres
Ideer,» siger hun, «betegnede idetmindste et stort
Fremskridt ud over Genoprettelsestidens Frisind. De
andre Republikanere tænkte altfor meget paa at styrte
Kongedømmet, ikke nok paa at grundlægge Republiken,
Godefroy Cavaignac derimod tænkte paa Folkets
Frigørelse, paa gratis offenlig Undervisning, paa
almindelig Stemmeret, paa fremskridende Omændring af
Ejendomsforholdene o. s. v.» Horace’s Hjertenskulde
og Indskrænkethed røber sig blandt Andet i hans
haanligt affejende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
