Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
437
i Ruslands Sejr ser Verdens Frelse og maa betragte
Kejser Nikolaj som Frihedens Gonfaloniere (o: dens
Bannerfører) i Europa. Den russiske Regering er
gennemtrængt af liberale Ideer, dens Enevælde er kun
et Diktatur, i Kraft af hvilket den vil lade disse
Ideer træde ud i Livet o. s. v.
Fejltagelsen er kolossal i sin Barnlighed. Men den
er i denne Sammenhæng ligegyldig. Det Interessante
er, at var Enevælden i Rusland dette, saa havde den
Heines Medhold og Sympati, ganske som Napoleons Magt
havde havt den.
Men man overveje dette! Heine, Radikalismens yderligst
gaaende Talsmand i sin Tidsalders Poesi prisende som
Frihedens Bannerfører Nikolaj, Tidsalderens haardeste
Tyran. - Er det den samme Mand, der finder en
ungdommelig Glæde i altid at bringe Forestillingerne
om Konge- eller Kejserværdighed og om Faldøksens
Hug i tæt Idéforbindelse? Man huske Heines Ord
til Barbarossa: «Du bliver her spændt til et Bræt,
det sænker sig ...» o. s. v. og Slutningsraabet til
den gamle ærværdige Kejser: «Republikanerne ler os
ud, ifaldt de i vor Spidse ser sligt et Gespenst
med Krone og Spir ...» Han sætter altsaa Pris paa
Republikanernes Dom, deler i visse Maader deres
Standpunkt.
Eller man mindes det usigeligt vittige Digt
164-9-1793-? der først behandler den korte Justits med
Kongerne under den engelske og den franske Revolution,
saa spaar om den kommende tyske:
Med Pietet vil den tyske Æt
altid behandle en Majestæt.
I Hofkaret med seks af de bedste
florbedækte, sorttoppede Heste,
højt paa Bukken med Sørgepisk
rank og stram som en Obelisk
taarevædet den ellers bryske
Kusk - saaledes bliver den tyske
Konge kørt til Rctterstedstrappen
og underdanigst skilt af med Knappen.
Er dette nu ikke en Leg med Ord og et Spil med
Følelser, saa maa der gives en Forklaring, en
Fortolkning, hvis Nøgle Heine selv ikke har kendt. Thi
at der her er Selvmodsigelse i Ordene, i Ordlyden,
det er unegteligt.
Fortolkningen er den, at Heine var paa én
Gang en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
