Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XX. Hegelianismen - XXI. Den nye Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Det unge
Tyskland
ligste Vej. I sin Uvilje mod Enkeltmenneskets
Egenmægtighed betonede han det Urimelige i, at
Mandfolket netop vilde have den Pige og ingen anden
(«sich gerade auf dieses Mådchen capri-cionire*)- Han
talte derom halvt som en gammel Spartaner, halvt som
en gammel Spidsborger, og Ungdommen, som hverken var
spartansk eller spidsborgerlig, fulgte ham ikke her.
Ejendommen endelig afhang for Hegel ganske af
Familien. Ejendommen er for ham sædeligt berettiget
som Familiens Fælles-ejendom. Kun naar den ikke er
Enkeltmands Eje, er hvad han kalder Begærlighedens
Selvkærlighed overvunden. Han forkaster naturligvis
ellers med Lidenskab Kommunisme. Men Følgernes
Skraaplan laa aabent, og den Tid kom, da Hegelianere
som Marx og Engels drog revolutionære Slutninger
af den tilsyneladende saa samfundsbevarende Mesters
Filosofi.
XXI
Kommer man fra det altomfattende Blik hos Hegel, den
høje Kunst hos Piaten, det [slebne Vid hos Borne,
det lyriske og satiriske Geni hos Heine eller den
klassiske Indholdsfylde i Immermanns Storgaarden
til det egenlige saakaldte Unge Tysklands Mænd, saa
føles Overgangen unegtelig som et Fald i kunstnerisk
Henseende, Fald fra Mesteres Overlegenhed og fuldendte
Færdighed til Begynder-Umodenhed og Begynder-Flauser,
og der var dem af det unge Tysklands Mænd, som var
fordømte til evigt at forblive Begyndere. Tænker
man særligt paa Heine, fornemmes Overgangen fra
ham til hans Efterfølgere som et Fald fra gratiøs
og guddommelig Frækhed til ungdommeligt plumpe
Udæskninger, rettede mod al anerkendt Vedtægt, al
Sædvane-Sædelighed.
Og dog var der hos de Bedste af dem i deres bedste
Øjeblikke en Selvhengivelse, som aldrig fandtes hos
Heine.
Efter den gængse Overlevering indbefattes under Det
unge Tyskland hverken Heine, Borne og deres Samtidige,
der betragtes som dets Fædre, eller den Kres af unge
Videnskabsmænd, for hvilke Ruges og Echtermeyers
Hallische Jahrbucher senere afgav et Foreningspunkt,
eller den Gruppe af politiske Digtere, som i Fyrrerne
udsang de Følelser, der i 1848 gav sig Luft.
Efter Skik og Brug tages Benævnelsen i langt snevrere
Mening end i nærværende Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
