- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
560

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

560 Det unge
Tyskland

som i saa høj Grad befæstede hans Herredømme over
Datidens Menneskers Sind. De er Forbillederne for
den senere lange Række af Spielhagenske Romaner.

Næst Gutzkow staar Heinrich Laube som den nye Gruppes
betydeligste Mand. Laube (født i Sprottau i Schlesien
1806) er et tydeligt Aasyn og et friskt, ufortrødent
Talent med strømmende Livlighed, med Sans for hvad
der virker og tager sig ud, med Evne til let, men i
de fleste Tilfælde tilstrækkelig Karakteristik og
fra først af med mange dristige Andenhaandstanker
uden Dybde. Han er ikke uden Følelse, ikke helt
uden Alvor, men dog mest ejendommelig ved et rask,
energisk, praktisk Naturel. Han havde fra 1826 af
studeret Teologi i Halle og Breslau og havde fra 1832
af begyndt en journalistisk Virksomhed i Leipzig. Der
var i hans upedantiske Skrivemaade som i hans ydre
Optræden noget, der syntes at tyde paa slavisk Blod
i hans Aarer. Han yndede som Student at gaa i polske
Snorefrakker, at opfinde geniale Huer og Kapper,
og han skrev med en Flothed og Voldsomhed, med en
umoden Naturlighed og med en Mangel paa Grundighed,
der ikke mindede om den tyske Skole. Hans Blod var
hedt og løb let; hans Sindelag var lyst og heftigt
uden nogen Afskygning af Tungsind.

Som Medlem af et Studentersamfund og fordi han
altfor ligefrem havde tilkendegivet Sam hu med
Julirevolutionen og dens Eftervirkninger i Tyskland
blev han i 1834 udvist af Sachsen og sat ni Maaneder
i Fængsel i Berlin. Han har skildret sin Fæng-selstid
ligefrem i Indledningen til ’sit Drama Monaldeschi
- Ensformigheden i hin underskønne Sommer 1834,
Indespærringen uden en Bog, med et Bord, en Skammel,
en Seng, en Lerkrukke med Vand og et Natbord med
Blikredskaber. Ad en Omvej og mere gribende har han
malt denne Tid i tredje Del af Das junge Europa,
hvor Valerius paa møjsomt tilranede Papirstumper
nedskriver sine Indtryk under det lange Ophold i et
prøjsisk Fængsel.

For billigt at bedømme hans Optræden efter
Forbundsraadets Forbud af hans Skrifter som hørende
Det unge Tyskland til, maa man betænke, at dette Slag
ramte ham lige efter hans Løsladelse, og at han, trods
sin ængstelige Forsigtighed overfor denne Kendelse,
i 1837, kort efter sit Giftermaal, for Deltagelse
i Studenterforbindelsernes Bestræbelser, blev
idømt en ny Fængselsstraf. Denne Gang var Straffen
mild. Øjensynligt paa Grund af Fyrst Puckler-Muskau’s
Beskyttelse blev Laube dømt til at afsone sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free