Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Det unge
Tyskland
Saa lidet dette Budskab end umiddelbart lovede,
modtoges det med Jubel. Saa stor havde hos Nogle
Frygten været for en haard Afvisning, og saa
sværmerisk var Haabet hos Andre. Hyldingsfesten i
Konigsberg gik under disse Omstændigheder af under
almindelig Begejstring. Men dens skønneste Øjeblik
var det, som fulgte lige efter at de Deputerede Ord
for Ord havde gentaget den Hyldingsed, der blev dem
foresagt. Thi neppe var Ekkoet af det 400stemmige Amen
døet hen, før man saa Kongen rejse sig fra Tronen,
der stod paa en aaben Balkon, træde hen til Altanens
Rækværk og med løftet Arm, som om ogsaa han aflagde
en Ed, begynde en Tale til Forsamlingen. Man hørte
hvert Ord. Han lovede at være en retfærdig Dommer,
en trofast, omhyggelig og barmhjertig Fyrste, en
kristelig Konge som hans uforglemmelige Fader, og han
sluttede med denne Vending, der røber det literære
Talent: «Maatte Gud ville opretholde vort prøjsiske
Fædreland for sig selv, for Tyskland og for Verden,
mangeartet som det er og dog ét, som det ædle Malm,
der er sammensmeltet af mange Metaller, men dog kun
er et eneste ædelt Metal - ikke udsat for nogen anden
Rust end Aarhundre-dernes forskønnende Rust!»
Overraskelsen over, at en Konge af Prøjsen saaledes
af egen fri Vilje gav sit Troskabsløfte til Gengæld
for sit Folks, og Indtrykket af den livfulde og
vindende Personligheds tilsyneladende uforberedte
Tale virkede i Forening. Der var ingen Ende paa
Jubelen. Oppe paa Balkonen brød Dronningen ud i Graad;
nede i Befolkningen græd man, smilte gennem Taarer,
trykkede hverandre i Hænderne. At der i Kongens Tale
ikke fandtes noget tydeligt politisk Tilsagn, men
Alt var viljeløs Tilbøjelighed til Frisind og gammel
romantisk Talebrug, det blev i Henrykkelsen overset.
Dog Hyldingen i Konigsberg skulde kun være Forspillet
til den store og festlige Hylding i Berlin. Man stod
endnu under Indtrykket af den Glorie af gyldne Løfter,
der laa om Kongens Person. Man vilde gøre Alt for at
vise ham sin Hengivenhed og vilde give et Festen et
Præg, der ret kunde tiltale ham. Ikke de paraderende
Tropper skulde være det fremtrædende Element, nej man
vilde give Hyldingen Lighed med en tysk-middelalderlig
Borgerfest, i hvilken Laugene med deres Faner og
Festtegn mødte frem i Optog paa titusind Mand. Ja
man fjernede - for at glæde Kongen ved en lille
Overraskelse - et helt fremspringende Mur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
