Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
21
maa holde for. Maaden, hvorpaa den fremføres, er
ikke behændig. Dramet, der foregaar i Avignon omkring
Aaret 1310 under Pavernes babyloniske Landflygtighed,
drejer sig om en Livseliksir, som Prospero, den
fordrevne Hertug af Milano, en udmærket Filosof og
Alkymist, har opfundet- Neppe er Opfindelsen bleven
navnkundig, før Kejseren af Tyskland sender en Legat
for at overtale Prospero til at komme til ham, saa
han med List eller Vold kan sætte sig i Besiddelse
af Underdrikken. Dette Sendebud siger ved sin første
Indtræden paa Skuepladsen blandt andet:
«Frygt fra min Side ingen Latterligheder, ikke
noget som helst Spor af Følsomhed. (Han brister ud
i Latter). Jeg har været Idealist og Drømmer i gamle
Dage, men nu indser jeg, hvor latterlig Ædelmodighed
er; vær rolig, jeg er en Mand, der holder sig til
Virkeligheden, en alvorlig Mand. Mine Standsfæller
Diplomaterne er allesammen Dumrianer. Enhver af dem
er den dummeste i Europa. (Han ler). Jeg er vittig,
ikke sandt? . . .
Hans Majestæt Kejseren, min Herre, handler aldrig uden
efter Lovlighedens strengeste Grundsætninger. Men den
politiske Nødvendighed har sine Fordringer. Slottet
Kniphausen er ham nødvendigt for hans Suverænitet. Du
begriber, at vi ikke lader os standse af de
Smaaligheder, som holder følsomme Mennesker tilbage
o. s. v.
Franskmændene, der nu saa livligt hakker paa tysk
Hykleri, maa snart se sig for, hvis man ikke skal
dreje Spydet mod dem selv og kalde dem Hyklere for
denne evige Appel til Følelsen paa et Omraade, hvor
de selv aldrig har ladet sig lede af noget andet
Hensyn end Politik. Det Folk, som fulgte Ludvig den
fjortende og Napoleon den første, som brandskattede
Pfalz og erobrede Europa, burde skamme sig ved denne
Tale om Følelses-politik. De Følelseshensyn, der holdt
Napoleon tilbage fra nogetsomhelst Foretagende, som
hans virkelige eller formentlige Interesse paabød ham,
søger Historikeren endnu forgæves.
Som Modstykke til den tyske Udsending indføres Léolin,
Renans ideale Selvbillede, en vandrende Ridder og
Trubadur fra Forfatterens Fødeegn Bretagne. Den,
som drikker af det fortryllede Vand, ser i Drømme
sine Længslers Genstand og naaer sin Attraas Maal,
og da Léolin drikker nogle Draaber, ser og favner
han i Henrykkelse sin afdøde Søsters forklarede
Skikkelse. (Som bekendt mistede Renan paa sin Rejse
til Palæstina sin eneste højt elskede Søster, hvis
Minde han tilegnede Jesu Liv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
