Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alphonse Daudet (1840–1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alphonse Daudet
131
meget, ikke blot under ugunstige Bedømmelser af hans
Talent - Zola hører ikke til dets Beundrere, hvad
Åndet han end i sine Artikler har sagt - men under
den stadige Sværten af hans Karakter. Jeg selv havde,
da jeg lærte ham at kende, læst altfor meget Ondt om
ham, til ikke at føle mig højst usikker overfor hans
tilsyneladende ganske utvivlsomme Elskværdighed. Jeg
var forvirret, vidste ikke, hvad jeg skulde tro. De,
som skriver den Art Angreb paa fremragende Mænd,
gør det jo i Reglen i bedste Mening, nemlig den
at ærgre den Paagældende tilblods; de véd forud,
at ingen Velunderrettet blandt deres Landsmænd tror
et Ord deraf. De tænker imidlertid sjældent paa,
at der gives Troskyldige og Fremmede, som er ude
af Stand til her at øve Kontrol og som vildledes,
blot fordi Hr. Den og Den har havt sin lille private
Hævn eller personlige Reklame at varetage. Havde
man imidlertid talt blot nogle faa Gange med Daudet,
faldt alle de Fordomme, der var blevne En indblæste,
og alle de Løgne, man havde hørt om ham, til Jorden
for ikke at rejse sig mere.
Det vil maaske synes en og anden Læser at stride mod
den fremhævede store Grundsum af Godhed i hans Natur,
at han, som det nys fortaltes, skal have udtalt
Tro paa, at den ulykkelige Dreyfus er fængslet med
Rette. Det er ikke let tænkeligt, at Nogen, som
har læst Bernard Lazare’s sidste Skrift om Sagen
og som ikke er Skurk eller Idiot, endnu kan udtale
sin Tro paa at Kaptejnen har gjort sig skyldig i,
hvad han er dømt for. Men man kan være overbevist
om, at Daudet aldrig har havt Lazare’s Bog i sin
Haand. Han havde desværre gyldig Grund til at afsky
denne Forfatter. Det er et Uheld, at den Mand, der
saa tappert har taget Dreyfus i Forsvar og der ogsaa
ellers har skrevet gode Bøger, som Journalist har
hørt til de ondskabsfuldeste og mest ligegyldige
for den nøjagtige Sandhed. I sit Skrift Figures
contemporaines forklarer han f. Eks., at Alphonse
Daudet nu kun gælder noget i Provinserne; i Paris er
hans Ry ikke til: «Man kan ikke sige, hvad han er:
thi han er Ingenting, man maa indskrænke sig til
at sige, hvad han var, o: saare lidet . . . Efter
at have plyndret Dickens, har han for at variere
sin Musik, laant sine Temaer fra Thaekeray.* Lazare
skildrer Daudet som «den kolde og snedige Sydbo»,
hans Stil som «en Slags Negersprog, hvori de farvede
Ord danser St. Veitsdans», og forbavses over, at man
en Gang «har anset ham for et godt Hoved, en Stilist,
en Kunstner, ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
