Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant
195
der drikker enhver Gave op, med hvilken man vil
lindre hans Lod. I en tredje Fortælling, hvis Navn
ikke falder mig ind, finder de fornemme Forældre
deres udenfor Ægteskab fødte Søn paa Landet som
studs velhavende Gaardmand, der ikke værdiger dem
et Blik. I en fjerde, Le pére, faar Faderen, der har
ladt sin Ungdomselskede i Stikken, saasnart hun blev
frugtsommelig, efter elleve Aars Forløb Tilladelse til
et Øjeblik at se sin Søn, der kalder en anden Mand
for Fader. Han giver ham et Kys og flygter skamfuld
og elendig bort.
Hyppige er ogsaa hos Maupassant de rædselsfulde eller
tragiske Sammenstød, som udspringer af den dyriske
Kønsliden-skab: Voldtægt udøvet mod et Barn (i Madame
Baptiste og La petite Roqué) eller Genkendelser efter
den kønslige Forening, mellem Broder og Søster,
som i Le port, eller mellem Fader og Datter som i
L’Erémite.
Dog i de større Fortællinger, som man kalder
Romaner, indskrænker Maupassant sig naturligvis
ikke til Livsbilleder, malte med saa faa Træk. Det
er djærvere eller finere Bøger. Nogle som Bel-Arni
fører hensynsløst Frisprog, andre som Fort comme la
mort er tempererede i deres Æmne og Stil; men det er
rige, mangesidige Bøger, som ikke kan føres tilbage
til et enkelt Hovedpunkt.
Et er der imidlertid, som alle hine Fortællinger til
syvende og sidst handler om eller udmunder i. Det er
hvad Franskmændene kalder le désenchantement de la
vie: hvorledes Livet taber sit Trylleri. Det staar
der fra først af smykket med Forestillingerne om
dets Værdi, udøvende en saadan Tiltrækning, at den
Enkelte neppe kan tænke sig Muligheden af at slippe
det, omgivet af Forhaabninger, af Forjættelser,
af Løfter. Saa viser Forfatteren, at disse Løfter
ikke holdes, hvorfor de ikke gaar i Opfyldelse,
og hvordan.
Une vie fortæller f. Eks. en fin, brav Kvindes
Historie. Hun er uden synderlig Virkelighedssans,
i Livets Kamp næsten værgeløs, ude af Stand til
paa fornuftig Maade at tage sit Parti, let skuffet
og let oprørt. Den Mand, hun har holdt af og er
bleven gift med, røber sig som en kold, raa Natur,
smaalig, vellystig og gerrig, og da hun befries for
ham og klamrer sig til sin Søn, begynder den samme
Tragikomedie forfra med ham som med hans Fader. Han
udnytter Moderen, for hvis Øjne han aldrig viser sig,
er raa og dum, haardhjertet og ligegyldig. Det er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
