Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Paul Heyse (født 1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Paul
Heyse
sandt Mandsliv maatte være, og endelig Forsagelsen,
der ellers kun plejer at falde helt gamle Mennesker
let.» For en saadan Livsopfattelse er Menneskelivet
ikke udstykket i Øjeblikke, der forsvinder og
hvis Forsvinden beklages, ikke heller adsplittet i
hinanden bekæmpende Drifters og Tankers Tjeneste;
for en saadan Evne til i hvert Øjeblik at kaste
Anker og fornemme sit Væsens Helhed og Virkeligheu
kan Livet ikke rinde hen som en ond Drøm. «Tror du,
siger Balder, at den, der i ethvert Øjeblik formaar
at fremkalde en saadan Fylde af Tilværelsesfølelse i
sig, kan mene at det var bedre ikke at være født?»
Man mærke, at det er en dødssyg Krøbling som taler
og ovenikøbet en Krøbling, hvem Digteren øjensynlig
har formet i den saa forskelligt tænkende Leopardis
Billede. Den ejendommelige Art af Nydelsesfllosofi,
der er udtalt i disse Ord og som ved en sammenfattende
Overvejelse samler hele Tiden i det evige Nu, er i
Grunden Digterens endelige Livsbetragtning. Det er
den harmonisk anlagte Naturs Lytten til sine egne
Harmonier. Alt giver de uendelige Guder jo deres
Yndlinge helt, alle de uendelige Glæder og alle de
uendelige Smerter helt. Denne Livsfilosofi optager
selv den uendelige Smertes Misklang i sin indre
Harmoni og formaar for sig selv at opløse den. Her
er det Punkt, hvor Heyse skarpest skiller sig fra
Turgénjev og den nyere Poesis andre store mørktskuende
Mænd. Han vover at tillægge sine Yndlingspersoner
selv meget uskønne og afskrækkende Forseelser for
efter allehaande Prøvelser og Kvaler at gengive dem
den indre Fred. Den unge Baron i Romanen Paradiset
er et Eksempel. En Synd mod hans bedre Jeg tynger
paa hans Samvittighed. Den indre Harmoni med hans
egen Følelse «paa hvilken Alt kommer an» har han
mistet. Det viser sig i Fortællingens Løb, at han
tilmed ved hin Forseelse har forbrudt sig mod sin
bedste Ven. Men gennem alle Vildfarelser og al den
Ulykke, som udspringer fra dem, finder han sig selv
paany. Naturharmonien var kun for en Tid ophævet,
ikke, som han frygtede, uhelbredeligt ødelagt.
Umiddelbart er Instinktet Blodets Røst. Heri ligger
at de Enkelte hos Heyse grunder dybt i Stamme og
Race. De synes at lære med Mose Lov, at «Sjælen er i
Blodet*. De følger Blodets Stemme og paakalder den. De
uudviklede er et kraftigt Udtryk for en Racetype, de
udviklede iblandt dem kender deres Natur og ærer den,
de tager den som givet i Følelsen af at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
