Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Første Afdeling. Lassalle før Agitationen. - VII. Fremstilling af den romerske og germanske Arverets Væsen. Kritik af Lassalles Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferdinand Lassalle
449
fra Borgerskabets Organers Side giver sit Parti
saa meget som et Blink med Øjnene, der kunde
tilkendegive et Ønske om Agitation for en til denne
Teori svarende Praksis. Lassalle, der i det private
Liv kunde lade det skorte stærkt paa Selvbeherskelse,
havde i det offenlige Liv sig selv saa ganske i sin
Magt og var saa eminent praktisk anlagt, at han altid
kun opstillede de nærmeste Formaal. Saa tit og saa
haardnakket han altsaa opfordrer til at agitere for
Opnaaelsen af nærliggende Formaal som almindelig og
direkte Valgret, saa tit han taler for et enkelt
stats-socialistisk Foretagende, Oprettelsen af
Produktionsforeninger med Statskredit, om Arveretten
forekommer i alle hans Flyveskrifter tilsammen ikke
en Linje eller en Tøddel. Lothar Rucher slutter
sin Fortale til den af ham foranstaltede Udgave af
System der erworbenen Rechte med dette for Lejligheden
tilstudsede Citat af Lessing, hvilket han efter sit
Sigende en Aften i Selskab hos Lassalle har tilraabt
sin Vært: «Der har til alle Tider levet Mennesker,
som kastede rigtige Blik ind i Fremtiden, men som ikke
formaaede at oppebi denne Fremtid. De vil, at det,
hvortil Historien tager sig Tid i Aarhundreder, skal
modnes i deres Tilværelses korte Øjeblik.* Læseren
har set, at er der Nogen, hvem disse Ord ikke rammer,
saa er det Lassalle, og at han i ingen Egenskab er
mindre udsat for at træffes af dem end som Forfatter
til System der erworbenen Rechte.
l Aaret 1861 udgav han dette sit Hovedværk, tilegnet
hans Fader paa dennes 70aarige Fødselsdag. Efter hans
flere Steder ytrede Plan26 var hans Hensigt den, med
dette Arbejde at lægge den første Grundsten til en
sammenhængende Fremstilling af den hele Aandsfilosofi,
hvilken han «maaske en Dag vil levere, dersom -
tilføjer han højst betegnende - Lejligheden til
teoretisk Frihed og Otium aldrig skulde ophøre for
os Tyske.» I 1859 havde han sendt sin Herakleitos ud
i Verden med et Suk over, at praktiske Kampe havde
udsat Udgivelsen i saa lang en Aarrække; kun to Aar
senere ledsager han sit juridiske Hovedværk med et
Hjertesuk over, at den politiske Stillestaaen har
undt ham teoretisk Ro til at udarbejde det. Hvor
dybt han end formaaede at grave sig ned i Teorien,
hans Attraa og hans Livs Længsel stod til praktisk
indgribende Handling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
