- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
497

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Anden Afdeling. Lassalle som Agitator - III. Lassalle som Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferdinand Lassalle
497

det af den simple Aarsag, at det Gode, som skal og bør
opnaas, synes at være allerede opnaaet ved den, og at
som Følge deraf nødvendigvis alle de, hvis Pligt det
var at kæmpe for Opnaaelsen af hint Gode, nu med fuld
Selvtilfredshed lægger sig paa den lade Side. Tvinger
man derimod Skinfriheden til at afsløre sig selv, til
at drage alle sine frihedsfjendske Følgeslutninger,
saa er der Udsigt til at opnaa det, hvorom det i alle
aandelige Kampe gælder: at vinde de Ligegyldige og
bringe saa mange som muligt til at lide under det
Tryk, som man selv føler. Men det kan man kun, naar
man som Lassalle i Modsætning til Fremskridts-partiet
aldrig skræmmes af Modstanderens Trusler, altid
trodser saa længe til han kun har Valget mellem enten
at udføre dem gennem en Forfølgelse, som opbringer
langt flere end den Enkelte, hvem den rammer, og som
sønderriver Skinfrisindethedens Glorie om Forfølgerens
Hoved, eller ogsaa at give efter, hvor nødig han end
vil det, for at bevare Glorien hel.G Selvfølgelig"
fører dette Middel imidlertid kun, ifald man har Ret,
til endelig Sejr; thi hvis man med Aarhundreders
Vildfarelser paa sin Side opsøger Martyriet for at
appellere til den tankeløse Mængdes Medlidenhed, som
den katolske Gejstlighed iøvrigt baade klogt og modigt
i vore Dage har gjort det i Prøjsen og Schweiz, saa
er Udsigterne til endelig Sejr visselig ikke derved
større. Enhver Usandhed har sine Martyrer lige saa
fuldt som sine Apostle. Men den nok saa frimodige
og uforfærdede Udtalelse af «det, som ikke er»,
er i Længden den haabløseste Politik af Verden.

Vi har set, at hvad Cicero betegner som Talerens
afgørende Udgangspunkt: at bestemme Kendsgerningerne
og give dem den rette Benævnelse, i strengeste
Forstand var Lassalles. Dette er det Grundlag, hvorpaa
han opfører sin Tales logiske Struktur. Denne selv maa
studeres i hans Bevisførelse. Lad rnig særmærke den
gennem et Eksempel. Jeg vælger hans Tale De indirekte
Skatter.

Han var beskyldt for at have ophidset de lavere
Klasser til Had og Foragt mod de Besiddende ved hvad
han i sit Foredrag Arbejderprogram havde sagt om
de indirekte Skatter, det nemlig, at de fortrinsvis
betaltes af de Ubemidlede. Han benytter nu 50 Sider
til med sikkert Herredømme over et meget betydeligt
videnskabeligt Stof, at sammenhobe Udtalelser af
store Økonomer i Forening med statistiske Opgivelser,
der godtgør Rigtigheden af hans Udsagn, ja Mildheden
af hans Udtryksmaade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free