- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
619

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Friedrich Nietzsche
619

Elendighed, han finder om sig, vilde simpelthen gaa
til Grunde derved.

Blandt de Vilde tænker man med Gysen paa at
vække Medlidenhed. Den, som gør det, anses for
foragtelig. At nære Medlidenhed med En er i de
Vildes Tankegang at foragte ham. Men man finder
ingen Fornøjelse i at se et foragteligt Væsen
lide. Derimod at se en Fjende lide, der under Kvalen
ikke opgiver sin Stolthed: det er en Nydelse; det
vækker Beundring.

Man præker gerne Medlidenhedsmoralen under Formlen:
Elsk din Næste!

Nietzsche klamrer sig i sit Angrebs Interesse til
Ordet: Næste. Han hævder ikke blot som Kierkegaard en
Opsætten af det Sædelige for Øjemedets Skyld. Men han
opirres ved, at det Moralskes sande Væsen skulde ligge
i at vi rettede Blikket paa de nærmeste Følger af vore
Handlinger og rettede os derefter. Imod det Snevre og
Smaaborgerlige i denne Moral hævder han den, som ser
bort over disse nærmeste Følger og som endog gennem
Midler, der volder Næsten Kval, tilstræber fjernere
Formaal, f. Eks. fremmer Indsigt, skønt denne vækker
Sorg og Tvivl og onde Lidenskaber hos Næsten. Vi
behøver ikke derfor at være uden Medlidenhed, men vi
kan tage vor Medlidenhed fangen for Maalets Skyld.

Og saa urimeligt som det nu er at betegne
Medlidenheden som uselvisk og ville helligvie den,
saa urimeligt er det at give en Række Handlinger den
onde Samvittighed i Vold, blot fordi de er blevne
skamskændede som egenkærlige. Det som i den senere
Tid er sket paa dette Omraade, det er at man har
forherliget Selvfornegtelses-, Selvopofrings-Driften,
alt det Uselviske, som var dette selve den moralske
Værdi.

De engelske Moralister, der for Tiden behersker
Europa, forklarer Moralens Oprindelse paa følgende
Maade: Uselviske Handlinger er oprindeligt blevne
kaldte gode af dem, mod hvem de blev udviste og for
hvem de var til Gavn; senere har man glemt denne
oprindelige Aarsag til at de rostes, og har betragtet
de u selviske Handlinger som om de i og for sig var
noget Godt.

Det var efter Nietzsches eget Udsagn et Skrift af en,
den engelske Retning tilhørende, tysk Forfatter:
Dr. Paul Rée’s Der Ursprung der moralischen
Empflndungen (Chemnitz 1877), som æggede ham til saa
lidenskabelig og punktuel Modsigelse, at han

40*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free