Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
651
jeg glemte mig selv, overlevede mig selv.
Samme Kunststykke har jeg udført endnu en Gang.
Saa har vi nu da skænket hinanden Gaver: jeg tænker
mig, vi er et Par Vandrere, der glæder sig over at
have mødt hinanden.
Jeg forbliver Deres mest hengivne
Nietzsche
Til 3. Deres ældre Literatur o: de islandske Sagaer,
hvorpaa jeg havde gjort N. opmærksom. Min egen
Haardhecl og Anmasselse. Jeg havde bebrejdet N. hans
anmassende Domme. Han bruger jævnlig Udtrykket «de
anarkistiske Hunde»; jeg bemærkede, at han burde have
Respekt for en Anarkist som Krapotkin. Juvenilia og
Juvenalia o: Ungdomsskrifter og satiriske Skrifter.
Nizza, den 27. Marts 1888.
Jeg havde meget ønsket allerede tidligere at takke
Dem for et saa rigt Brev, der gav saa meget at tænke
over; men der var Vanskeligheder med mit Helbred,
saa jeg i alle gode Ting er slemt forsinket. I mine
Øjne har jeg, i Foregaaende sagt, en Kraftmaaler for
mit Almenbefindende. De er, efter at det i Hovedsagen
atter gaar fremad, opad, blevet varigere, end jeg
nogensinde havde troet - de har gjort de allerbedste
tyske Øjen-lægers Spaadomme til Skamme. Hvis de Herrer
Gråfe et hoc genus omne havde beholdt Ret, saa var
jeg alt længst blind. Nu er jeg - slemt nok! - kommet
til Brillerne Nr. 3, men jeg ser endnu. Jeg taler
om denne Misere, fordi De viste mig den Deltagelse
at spørge mig derom, og fordi mine Øjne i de sidste
Uger har været særligt svage og ømtaalige.
Det gør mig ondt for Dem i Deres nu saa vinterlige
og mørke Norden; hvordan holder man egenlig dér
sin Sjæl rank? Jeg beundrer næsten Enhver, der
under en skyfuld Himmel ikke mister Troen paa sig
selv, ikke at tale om Troen paa «Menneskeheden»,
paa « Ægteskabet», paa «Ejendommen», paa «Staten»
.... I Petersborg vilde jeg være Nihilist: her
tror jeg som en Plante paa Solen. Nizza’s Sol -
det er virkelig ingen Fordom. Vi har havt den,
paa det hele øvrige Europas Bekostning. Gud lader
den med den ham ejendommelige Cynisme lyse skønnere
over os Lediggængere, «Filosofer» og Falskspillere
end over det saa meget værdigere militært-heroiske
«Fædreland». -
Men saa har ogsaa Dermed Nordlænderens Instinkt
valgt den stærkeste Stimulans, som eksisterer,
for at kunne udholde Livet i Norden; Krigen, den
angribende Lidenskab, Vikinge-Strejftoget. Jeg aner
ud af Deres Skrifter den øvede Soldat; og ikke
blot «Middelmaadigheden», endnu mere maaske de
selvstændigere og ejendommeligere Naturers Væsen
deroppe, hvor nordisk Aand raader, maa bestandig
udæske Dem til Kamp. Hvor meget «Præst», hvor
megen Teologi er der ikke endnu tilovers i al denne
Idealisme! .... Det vilde for mig være endnu værre
end skyfuld Himmel, det at maatte harmes over Ting,
der ikke angaar En.
Saa meget denne Gang; det er lidt nok.
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
