Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - VIII. Christopher Marlowe og hans Livsværk. — Titus Andronicus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 William
Shakespeare
Skønt man ganske vist i Almindelighed kan sige,
at dette saa raat tilhugne Skuespil med dets
Sammenpakning af udvortes Effekter har saare lidet,
der minder om Aanden og Tonen i Shakespeare’s modne
Tragedier, findes der dog rundt omkring i Sørgespillet
Vers, hvor de forskelligste Kritikere har ment at
spore Shakespeare’s omformende Haand og har hørt
Klangen af hans Stemme.
Faa vil betvivle, at en Linje som denne i Stykkets
første Scene:
Romans - friends, followers, favourers of my right!
skyldes den senere Digter af Julius Cæsar. Hvad jeg
personligt især vil fremhæve er, at Linjer, der, før
jeg havde gjort mig bekendt med den engelske Kritik
af Enkelthederne, ved Gennemlæsningen havde slaaet
mig som ubetinget Shakespeareske, har vist sig at
være netop de Linjer, som ogsaa de ypperste engelske
Kritikere har tillagt Shakespeare. Sligt har for En
selv Beviskraft. Jeg vil anføre Tamora’s Replik:
King, be thy thougths imperious like thy narne.
Is the sun dimm’d, that gnats do fly in it?
The eagle suffers little birds to sing,
And is not careful what they mean thereby,
Knowing that with the shadow of his wings
He can at pleasure stint their melody:
Even so mayst thou the giddy men of Rome.
Utvivlsomt Shakespeare’sk er ogsaa Titus’ gribende
Klage, da han (Akt III Scene I) erfarer Lavinia’s
Lemlæstelse, og indtil Enkeltheder bebuder i
det følgende Optrin hans halvt vanvittige Udbrud
en Situation fra Digterens ypperste Tid, Lears
Henvendelse til Cordelia, da begge er fangne. Titus
siger til sin mishandlede Datter:
Lavmia, go with me:
Fil to thy closet; and go read with thee
Sad stories chanced in the times of old. -
I samme Aand udbryder Lear:
Gome let’s away to prison . . .
so we’ll live, And pray, and sing, and tell old tales
. . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
