Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIV. Moderne Angreb paa Shakespeare. Den Bacon'ske Lære. Shakespeares Kundskaber paa alle Aandens og Naturens Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 William
Shakespeare
Bog derom, i hvilken han gaar saa vidt som til at
tillægge Digteren vor Tids o: Halvtredsernes mest
fremskredne Viden paa dette Omraade.*) Shakespeares
Fremstillinger af Sindssyge overtræffer alle andre
digteriske Fremstillinger deraf. Sindsygelægerne er
fulde af Beundring over Sygdomsbilledets Rigtighed
hos Lear og Ofelia; ja selv den forstandige
Behandlingsrnaade af de Sindslidende har Shakespeare
anet i Modsætning til hans Tids og langt senere Tiders
Raahed. Han har endog havt en Forestilling om hvad vi
i vore Dage kalder Retsmedicin, har været fortrolig
med Kendetegnene paa en voldsom Død i Modsætning
til en naturlig. Warwick siger i Henrik VI Anden Del
(III2):
Se hvor hans Blod er samlet i hans Ansigt! tit har
jeg set et nys afsjælet Lig; men det var askegraat,
blegt, magert, blodløst, alt Blodet havde trængt sig
ned til Hjertet.
Disse Linjer findes allerede i den ældste Tekst*
I den senere, utvivlsomt Shakespeareske Tilføjelse
hedder det:
Men se: sort er hans Ansigt, fyldt af Blod! hans Øjne
springer frem mer end ilive og stirrer ræddeligt som
paa en Kvalt. Hans Haar staar vildt, hans Næsebor
udspændte af Kampen, vildt udstrittende hans Hænder,
som En, der stred og brødes for sit Liv og blev med
Magt betvungen. Se paa Lagnet; se, Haaret klæber
fast; hans smukke Skæg er filtret og forpjusket, som
naar Stormen om Sommeren slaar Kornet ned. Det er
umuligt andet: han er myrdet her; det mindste selv
af disse Tegn er nok.
Shakespeare synes i adskillige Tilfælde at være ikke
blot paa Højde med sin Tids Naturkundskab, men forud
for den. Man har tyet til Bacons Navn for at begribe
det Overraskende i, at skønt Harvey, der almindelig
betegnes som Opdageren af Blodets Kresløb, først 1619
meddeler sin Opdagelse og skønt hans Arbejde derom
først udgives 1628, sigter Shakespeare, der som
bekendt allerede dør 1616, paa mangfoldige Steder
i sine Skuespil til Blodomløbet. Saaledes siger
f. Eks. i Julias Cæsar (Ih) Brutus til Portia:
I. G. Bucknill: Medical Knowledge of Shakespeare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
