Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XV. Teatrene. Deres Beliggenhed og Indretning, Skuespillerne. Teaterdigterne. Det folkelige Publikum. Det fornemme Publikum. Shakespeares aristokratiske Grundanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
127
træder Clownen i Handlingens Pauser, næsten som i
vore Dage i Gircus; ja de Hvilepunkter, som nutildags
betegnes ved Tæppets Fald mellem Akterne, betegnedes
i hin Tid ved en Samtale som den mellem Peter og
Musikanterne i Romeo og Julie; den betyder kun,
at nu er Akten til Ende.
Forøvrigt har Shakespeare ikke skrevet for
Menigmand. Han agtede ikke hans Dom. Hamlet siger
til Skuespilleren:
Jeg hørte dig engang fremsige en Scene - Stykket blev
aldrig opført, eller, hvis det blev, var det ikke
mere end én Gang; thi jeg husker nok, det behagede
ikke Millionen; det var Kaviar for den store Hob; men
efter mit Skøn og Andres, hvis Dom i Saadanne Sager
langt overgaar min, var det et fortræffeligt Stykke.
Hele Shakespeare er i det Ord om Stykket: det behagede
ikke Millionen.
Som Shakespeare udformede det engelske Skuespil,
henvendte det sig da i første Linje til de bedste. Men
de bedste var Teatrets og hans egne unge fornemme
Beskyttere, hvem han personligt skyldte saare meget af
sin Dannelse, næsten hele sin Anseelse og desuden det
Indblik, han havde faaet i fornemt tænkende Menneskers
Sind.
En ung engelsk Lord i Datiden har været en af
Menneskehedens ædleste Frembringelser, en Mellemting
mellem Apollo fra Belvedere og en Præmiehingst i
Menneskeskikkelse; han har følt sig paa én Gang som
en Handlingens Mand og som en Kunstner.
Vi saa, hvor tidligt Shakespeare maa have været
kendt med Essex, den mægtigste af de mægtige før
sit Fald. Han har skrevet Skærsommernatsdrømmen til
hans Bryllup. Og vi ser, at Prologen til femte Akt af
Henrik V indeholder en Artighed til ham. Det hedder
her, at England modtager den sejrrige Konge
som om - en kær, skønt mindre Lignelse - vor naaderige
Dronnings Overhøvding kom nu fra Irland - gid det
snarligt ske! - og bragte paa sit Sværd Oprøret
spiddet.
Vi har ogsaa set, hvor tidligt han har været inderligt
forbunden med den unge Grev Southampton, hvem han
helliger de to eneste Bøger, han selv fremtræder som
Udgiver af.
Fra unge Aristokrater som disse har Shakespeare hentet
sit
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
