Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIX. Shakespeare mister sin Søn. Spor af Sorg over dette Dødsfald i Kong Johan. Det gamle Skuespil af samme Navn. Flytningen af dets Tyngdepunkt. Fjernelse af Angreb paa det katolske Væsen. Bevarelse af det natonale Grundpræg. Patriotisk Stemning. Shakespeare er ubekendt med Modsætningen mellem Normanner og Angelsaksere og nævner ikke Magna Charta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
167
Hubert
Og skal vogte ham, saa han skal ikke skade Eders
Højhed.
Kong Johan Død!
Hubert Herre!
Kong Johan Graven!
Hubert
Han skal ikke leve.
Kong Johan
Nok! O jeg kunde være lystig nu! Hubert, jeg er
din Ven; jeg siger ej
hvad jeg har tiltænkt dig. Husk!–––-Min Fru
Moder,
Farvel! jeg sender Eders Højhed Vagten.
Eleonore Gud være med dig!
Den Skikkelse, der skulde bære Stykket som
Teaterarbejd frelst over Scenens Brædder,
er Bastarden, Richard Løvehjertes uægte Søn,
Filip Faulconbridge. Han er selve John Bull som
middelalderlig Ridder, udrustet med en Kraft og et
drøjt engelsk Lune, der ikke som Mercutio’s er en ung
djærv Kavalers italianiserende Vid, men overstrømmende
Udbrud af den nationale Herkules’s sunde Overmod
og Ligefremhed. Scenen i første Akt, i hvilken han
træder op sammen med sin Broder, der vil berøve ham,
som formentlig uægte født, Arven efter den gamle
Faulconbridge, og hans følgende Optrin med Moderen,
hvem han trænger ind paa for at erfare Sandheden,
findes allerede i det gamle Drama; men der er alt,
hvad Bastarden siger, fersk Alvor; den vittige
Udførelse er Shakespeares alene. Det er ham, der har
lagt Bastarden Saadanne Vendinger i Munden som denne:
Jeg er ej gamle Ridder Roberts Søn. Herr Robert
kunde spise paa Langfredag sin Del i mig og dog ej
bryde Fasten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
