Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
113
Vi ødsler Smiger for at sluge Mænd, hvem vi spyr op i
deres Alderdom med giftigt Had og Nid. Hvem lever
vel, som ej fordærver eller er fordærvet! Hvem dør,
som ikke bærer med i Graven et Dødsstød givet af en
Ven!
I en Replik, hvis første Halvdel Versenes Enstonighed
for-raader som ikke helt eller ikke oprindeligt
Shakespeare’sk, men som Shakespeare har opfrisket
og i hvilken enkelte Linjer, som den udhævede,
bærer Stemplet af hans Haand I dets hele Skarphed,
siger den Første Fremmede (III2):
Hvem tør vel kalde den sin Ven, der dypper i Fad
med ham? Jeg véd, at Timon var for denne Mand en
Fader; han har støttet hans gode Navn og Rygte med
sin Pung, har holdt hans Hus paa Fode; Timons Penge
har skaffet Lønnen til hans Tjenerskab. Hver Gang han
drikker, er det Timons Sølv, der træder paa hans Læbe;
desuagtet - hvor Mennesket dog er et grimt Utyske,
naar Utaknemligheden præger det! - han negter ham i
Forhold til sin Evne hvad gode Hjerter giver til en
Tigger.
Endelig, ganske som i Coriolanus Tjeneren paa
Capitoiiuin udtalte sig til Gunst for Helten og I
Overensstemmelse med dennes Selvbedømmelse, saaledes
udbryder en af Timons Tjenere her, saa at man hører
Shakespeares Røst igennem hans, efter at have modtaget
Afslag paa Anmodning om et Laan (IIIs):
Djævelen vidste ikke hvad han gjorde, da han
gjorde Mennesket til en Filur. Han stod sig
selv i Lyset; thi jeg kan ikke tro Andet, end at
Menneskenes Gavtyvestreger tilsidst hjælper dem ud
af Kniben. Hvor Hans Naade strider tappert for at
vise sig lumpen! Han bruger dydige Eksempler til
at støtte sin Nederdrægtighed paa, ligesom de Folk,
der i from og brændende Nidkærhed gerne vilde stikke
hele Kongeriger i Brand.
Højst paafaldende ved sin Ligefremhed staar unegteligt
dette Udfald mod Puritanismen i den græske Tjeners
Mund. Og her spores det, hvilket Sigte Stykkets
talrige Udfald mod Hyklere overhovedet har havt
Hvad nu det dobbelte Forfatterskab til Dramet angaar,
maa
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
