Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill ’
539
III
Af Frygt for at vise mig paatrængende gav jeg et
afslaaende Svar paa Mills Opfordring, at rejse med
ham til London, men fik en Indbydelse til at besøge
ham i England. Jeg havde netop dengang læst hans
mesterlige Værk om Hamtltons Filosofi, var opfyldt
deraf og havde tusinde filosofiske Spørgsmaal paa
Hjerte; jeg betragtede det da som en des større Lykke
for mig, at der frembød sig en saa sjælden Lejlighed
til at drøfte mine Tvivl med Forfatteren selv, og
en Uge efter ringede jeg paa Have-laagen udenfor
Stuart Mills Sted i Blackheath Park nær ved London,
denne Laage, foran hvilken jeg aldrig har staaet uden
glad Forventning og som jeg aldrig har lukket efter
mig uden Følelsen af at være aandelig beriget. Andre
Mennesker bliver bevægede, naar en Konge viser dem
en nedladende Opmærksomhed. Hvad er en Konge? Fraset
Civillisten er han en Magthaver. Det forekommer
mig da, at Mænd som Stuart Mill er de sande Konger;
thi det er Mænd som ham, der i Virkeligheden regerer
Landene, ja regerer dem endnu efter deres Død.
Min Universitetsopdragelse i Kjøbenhavn havde
været rent metafysisk; de filosofiske Professorer,
Rasmus Nielsen og Hans Brochner, havde trods
deres Menneskevæsens dybe Forskellig-artethed og
Uligheden mellem dem paa det religiøse Omraade, i alt
Væsenligt det samme Skolepræg. De havde begge begyndt
deres Løbebane som Teologer og var saa begge blevne
Hegel-lånere, den ene paavirket af det Hegelske Højre,
den anden af det Hegelske Venstre. De havde dernæst,
som i hin Tid Nordeuropas fleste Filosoferende,
«frigjort sig fra Hegel», hvad dog var saaledes
at forstaa, at Hegel stadig i deres Tankekres
var det Første og det Sidste; hans Metode blev,
snart skarpsindigt, snart spidsfindigt, lært fra det
Kateder, der var helliget Dyrkelsen af det Absolute,
Subjekt-Objektet; hans Værker blev anførte, hans Par
Vittigheder gentagne, og en trættende, endeløs Fejde
ført mod hans formentlige Vildfarelser, om hvilke
vi erfor, at de næsten alle havde deres Grund i hans
«Undervurdering af Virkeligheden^, især i Manglerne
ved hans Indsigt i Naturvidenskab. Men selv hans
Vildfarelser maatte synes Tilhøreren koste-ligere
end andre Tænkeres Sandheder, da det for at naa til
Sandheden - som R. Nielsens Eksempel viste - altid
var nød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
