Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politi, der meder os i den overdrevne og forcerede
Ærbødighed for Konge og Cancelli, Censorer og
Ministre, Excellencer og Bisper, af hvilken
Kierkegaard næsten hele sit Liv igjennem gjør
Profession.
Dog hin gamle ærværdige Jeronimus var trods
sit regulære og prosaiske Forretnings-Ydre en
Fantast, en Dialektiker og en paa Randen af
Sindssyge svævende Hypochondrist. Hjemmet blev
herved for Sønnen ligesaa ængstende som uhyggeligt
tiltrækkende. Adspredelser var der ingen af. Men
naar Søren bad om Tilladelse til at gaae ud og
som oftest fik et Afslag, tog Faderen ham ved
Haanden og foreslog ham til Gjengjæld en
Spadseretur op og ned ad Gulvet, hvorhen han vilde,
til Frederiksberg eller ud ad Strandvejen. [1] Da
fortalte Faderen Alt, hvad de saae. De hilste
paa de Forbigaaende, Vognene larmede dem forbi
og overdøvede Faderens Stemme. Kagekonens
Frugter havde aldrig seet saa indbydende ud.
Faderen fortalte Alt saa nøiagtigt og saa levende,
at Søren efter en halv Times Forløb var mere
træt og overvældet end af en virkelig Tur. Snart
lærte han den Gamle Kunsten af, og de samtalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
