Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kritisk Tidspunkt, og at det gamle Testamente her
kun er et af de mange Instrumenter, paa hvilke
han spiller den Melodi, han i Begyndelsen af sin
Forfattervirksomhed atter og atter varierer.
Det er godt nok at beundre Abraham. Men
der er intet redeligt Menneske, som af Vane eller
Magelighed vil kalde det stort hos Abraham, som
han vilde stemple ganske anderledes, ifald det
skete i vore Dage, ifald det f. Ex. udførtes af
en stakkels udannet Haandværkssvend. Det sande
Store er lige stort hos Alle. Hvad vi beundre
hos en græsk Hærfører som Leonidas, Evnen til
med smilende Heltemod at døe for sit Land, det
beundre vi ogsaa hos en keitet finsk Rekrut som
Sven Dufva. Kierkegaard, som ikke har noget
godt Øie til Præsterne, forudsætter (Frygt og
Bæven 21) at en eller anden Kirkegjænger, som
var naiv nok til at tage Præsternes daarlige
Prædikener for Alvor, «en Mand, der led af Søvnløshed»
gik hjem og vilde gjøre som Abraham; han
tænker sig den tragi-comiske Scene, der vilde
følge, naar Taleren samlede al sin geistlige
Værdighed og raabte: »Afskyelige Menneske, Udskud
af Samfundet, hvilken Djævel har saaledes besat
Dig, at Du vil myrde din Søn!» Kierkegaards
egen Bog er meget langt fra at være nogen
daarlig Prædiken. Men gjør det Tankeexperiment, at
en Haandværkssvend — det vil sige et Medlem
af de Klasser, med Hensyn til hvilke det endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
