Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
at forsyne Jorden for længere Aarrækker med et større Forraad
al Kali i Form af letopløselige Salte. Paa den anden Side kan
det undertiden, i Henhold til de forskjellige Kulturplanters Visn
dommeligheder, være gavnligt at bringe Kalisaltene saa tidligt i
Jorden, at de deri værende Syrer og andre Bibestanddele kan faa
Tid til at udvaskes. Under saadanne Forhold bruges Kalisaltene
som Høstgjødsel.
Nogen cl^d Nedmulding af Kalisaltene er egentlig ikke nød
vendig af Hensyn til Planterne; thi Absorptionen er ikke større
end at Kaliet let vaskes ned til Planterødderne, selv om det bru
ges som Overgjødsling, hvilket altid sker paa Eng og Græsvold.
Men navnlig de kogsaltrige Kalisalte er tilbøielige til paa lerede
Jorder at frembringe Skorpedannelse i Overfladen, hvorfor det af
Hensyn til Jordens fysiske Beskaffenhed bør anbefales at nedpløie
disse Salte, især naar de bruges som Vaargjødsel.
Kalk. *)
Tabellerne S. 9—ll9— 11 viser Kulturplanternes Kalkforbrug, der i
mange I^illcyl66 er li^6Baa stort som Forbruget a5 de andre Plante
næringsstoffer. Det er især visse Bælgplanter, Kløver og Lucerne,
og de Kc>rBdioinBtr666 3a,aiBort6r samt 6ui6re>666i-) Tobak og Frugt
træer, der trænger meget Kalk. Kornsorter, Poteter og Sukker
beter behøver forholdsvis lidet heraf.
Planterne ophober Kalken hovedsagelig i de vegetative Organer, som
Blade af Urter og Trær, Hø og Halm af Bælgplanter (med 30—40% Kalk i
Asken) og i Træernes Ved (som har 50—60 °/0/0 Kalk i Asken), medens Rod
frugternes underjordiske Reservenæringsbeholdere og ligesaa Kornsorters og
Bælgplanters Frø i Regelen er kalkfattige (med ca. 2—62—6 % Kalk i Asken).
l) Rosing: Kalk og Mergel. Norsk Landmandsbog for 1867. S. 101. —
Th. Kierulf: Om Mergels Forekomst, ib. 1870. S. 48. — A. Cronander :
Om Mergel, Kalk och Dyjord såsom jordforbatttringsmedel. Kongl.
landtbruksakademiens handlingar och tidskrift, 1885. — Båssler: Diin-
gungsversuche mit Kalk; Arbeiten der deutschen Landwirtschaftsgesell-
i^chaft. H. 106. Berlin 1905. — Reitmair: Ueber Kalkdiingung, Wiener
landwirtschaftliche Zeitung, ib. 58 u. 59. 1906. — .R. Heinrich: Mergel
und Mergeln. Berlin 1896. — Carl v. Feilitzen: Kalkningens betydelse
for jordbruket, olika kalksorter, kalkeignor m. m. Svenska Mosskultur-
foreningens tidskrift 1896. S. 263 og 1900. 8. 235. —Den samme: Kalk-
ningens betydelse, ib. 1889. S. 432 og 1890. S. 457.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
