- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
52

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

GJØNGE HØ YDING ES.

Sverrig, blev der givet en Afdeling Dragoner Befaling til at besætte Slottet og Lands-
byen Roneklint, som ligger umiddelbart ved Havet.

Fru Else Parsberg var til Trods for sine Venners Raad bleven tilbage paa
Slottet. De foregaaende Dage havde hun ladet Godsets Bønder forene sig med et
Vagthold fra Gisselfeldt for at iagttage Fjendens Bevægelser, men Bønderne satte lid
paa Vagthusene og nægtede tilsidst ligefrem at drage ud oftere. Fru Else maatte
finde sig i sin Skjæbne, hun indesluttede sig paa Slottet og ventede paa, hvad Tiden
vilde føre med sig.

1 disse Farens Dage var Svend Gjønge sporløs forsvunden. Fru Else havde
flere Gange sendt Bud op til hans Hjem, men der blev svaret, at han havde forladt
Huset selv samme Dag, Svenskerne gjorde Landgang paa Sjælland, uden senere at
være vendt tilbage. Den Hest, som han havde taget med sig, var nogle Aftener efter
kommen løbende ind i Gaarden med et Sabelhug over Øjet og strejfet paa Halsen af
en Musketkugle. Til Svend selv havde Ingen hørt noget.

Imidlertid begyndte det at blive uroligt i Omegnen. Af og til hørtes Skud i
Skovene, og flere Bønder fortalte, at de paa Markvejene havde truffet ubekjendte Mænd
af et forunderligt, vildt Udseende. Nogle af disse bare en Slags Stormhuer eller Jern-
hatte paa Hovedet, Andre vare pandsrede med Kyradser eller Brystharnisker, som efter
deres Form og Prydelser at dømme, syntes at være bievne gjorte til Bytte fra Sven-
skerne. 1 disse Mænds Bevæbning fandt en ligesaa stor Forskjel Sted, man saa
Enkelte med udrettede Leer paa Skafter, Andre havde Ryttersabler, Karabiner eller
Pistoler med et langt Løb og en Patrontaske spændt omkring Livet.

En Formiddag i Begyndelsen af Februar Maaned vare nogle Dragoner af et
svensk Strejfkorps forsamlede i en lille Hytte mellem Gjerderød og Kragevig, ved Ud-
kanten af Ørremandsgaards Skove. Rytterne havde trukket deres Heste ind i et Skur
og søgt Ly mod det heftige Snevejr, der begyndte med Dagningen. Hytten syntes
at være forladt af dens Beboere, man saae ikke Andre i Stuen end de fire Dragoner
og en Bonde, som havde tjent Svenskerne til Vejviser.

Den ene af Rytterne gjorde et mægtigt Baal paa Skorstenen, hans Kammerat
plukkede imidlertid Fjerene af en nylig dræbt Høne, som blev stukken paa Enden af
en Ladestok og drejet frem og tilbage over Ilden. To andre Dragoner eftersaa Hjul-
laasen paa Karabinerne, stillede dem i en Krog og strakte sig derefter hen ad Bænkene
omkring Bordet.

Bonden stod ved det lille Hornvindue, som vendte ud mod Skoven. Hans
smaa, sorte Øjne vare i uafbrudt Virksomhed og iagttoge enhver af Dragonernes Be-
vægelser. Endelig kastede han et langt og dvælende Blik ud af Vinduet og udbrød:

»Det er et haardt og strengt Vejr denne Morgen, og endnu værre har det
vieret inat. Gud naade den Vejfarende, som ikke veed, hvor han skal søge sig et Tag.«

»Gid Djævelen annamme de Vejfarende!« svarede Korporalen for Dragonerne.
»Større Betryk lide Kongelig Majestæts Soldater, som staa Skildvagt i disse Nætter.«

»Hej, Bondemand!« raabte Dragonen, som sad ved Ilden og drejede Stege-
spiddet. -Skaf mig noget Brænde. Jeg tænker, Du finder det i Skuret derude.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free