Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
GJØNGEHØVDINGEN.
Ib indsaae, at han havde begaaet en Dumhed, men han tav istedetfor, som
man i Reglen plejer, at begaa en ny ved at ville forbedre den første. Fiskeren
vedblev:
»Om jeg nu bar mig ad paa samme Vis og lokkede Eder med fagre Ord for
siden at angive Eder til Fjenden, saa stod det kun til mig, for I er i min Magt, men
jeg er ikke i eders.«
Ib traadte et Skridt tilbage, hans Bryn trak sig sammen, men Fiskeren
sparede ham Svaret, idet han rystede paa Hovedet og udbrød:
»Vær uden Frygt, det er ikke min Mening.«
»Hør, Mand!« sagde Ib og lagde sin Haand paa hans Skulder, »tag ikke
mine Ord saa nøje, de vare kun talte hen i Vinden; hvis der blev en Sild af ethvert
Rogn, vilde Havet snart gaa op i Spegesild. Det vil jeg dog sige Dig, til Gud
Fader han høre det, at paa en Maade talede jeg alligevel Sandhed før; — paa en
Maade, siger jeg, for som Du ser os to Fremmede her, ere vi bedre end de bedste
Adelsmænd i Danmark. Ærligt og godt som dit Sindelag er, maa Du vel holde dem
for de Bedste, som værge for deres Land og vove Hud og Krop i Kongens Tjeneste.
Ikke sandt?«
»Jeg siger ja dertil,« svarede Fiskeren.
»Naa, godt. Saa saare Adelsmændene fornam Svensken, begrove de deres
Skatte og rendte bort til alle Sider, men han, som sover derinde, og jeg, som han
gjorde til sin Kammerat, vi bleve tilbage, vi værgede, som vi kunde bedst, vi for-
styrrede Fjendens Planer og brændte hans Magasiner, vi sloges med Svensken i Dage
og lange Nætter, saa Du vilde faa Bugvrid, Du ærlige Fisker! om jeg fortalte Dig
hvorledes. Derfor siger jeg os at være fuldt saa gode som Adelsmænd og noget
lidt derover.«
Fiskerens Øjne straalede af en levende Glæde, medens han hørte paa Ib.
»Hvis det er sandt, hvad Du siger,« udbrød han, »og nu tror jeg Dig, saa
veed jeg ogsaa, hvem I to Mænd ere. Her gik Ord og Rygter i de sidste Dage om
al den Strid og Fortræd, der voldtes Fjenden i Jungshoved Lehn. Igaar til Middag
kom Mogens Gjø fra Thureby med en svensk Høvedsmand ind i min Hytte og søgte
efter to Flygtninge. — Ak ja! nu skal det være tilgivet, hvad Du nys vilde faa mig
til at tro i min Enfoldighed, saa sandt som jeg idag har huset Svend Gjønge og
hans Kammerat Ib, Abels Søn.«
»Naa, saa de kalde mig hans Kammerat,« ytrede Ib med et straalende Aasyn.
»Det er jeg ogsaa, det er jeg, Du kan forbande Dig derpaa, men gjør det sagte, saa
Ingen hører det.«
En Time før Midnat kom Maanen frem, og alle Forberedelser til Afrejsen
vare tagne. Fiskeren havde gjort Ild paa Skorstenen og varmet noget 01, som Ib
og Svend drak til deres Brød. Derpaa ombyttede Gjøngehøvdingen sin Klædning
med en Lammeskindskofte. Ib ladede sine Pistoler imedens.
»I have ikke Vaaben behov til den Rejse,« bemærkede Fiskeren.
»Hvem kan vide det,« svarede Ib smilende. »Vi kunne kanske skyde en
Maage, jeg holder saa meget af at skyde Maager.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
