Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
433
Han havde just truffet sine sidste Forberedelser, da Svend traadte ind i Hallen
med Fru Elsebeth, Karen og Junker Rud, Alle rejseklædte. Karen kastede sine frygt-
somme Øjne omkring i denne Hal, der endnu vidnede om de foregaaende Optrin,
lykkeligvis havde Dame’rne i hine Dage stærkere Nerver end nu. Hun gik hen til Ib,
rakte bam Haanden og udbrød:
»Svend Gjønge har sagt os, at det er Eder, vi bør takke, fordi vi kunne for-
lade Gjørsløv.«
»Nej 1« svarede lb med et undseligt Smil, »det er ikke såa. Svend har saa
meget af Hæder selv, at han deler ud i Øst og Vest; men hverken jeg eller alle disse
skæggede og væbnede Mænd, som I her se, have nogensinde kunnet udrette noget
synderligt uden hans Hjælp. laften vare vi paa et Haar nær fortabte Allesammen;
saa kom en lille, pjaltet Dreng med bare Ben, det er ham, som her staar, det er Palle,
der denne Gang har frelst os Alle.«
Med disse Ord lagde lb sin Haand paa Drengens Skulder og skød ham frem
foran sig. Palle var i samme Dragt som den Aften, Karen først gjorde hans Bekjendt-
skab; det Buk, hvormed han forlegen og skjælvende hilste hende, var ogsaa ledsaget
af de samme kejtede Bevægelser. Ib hævede sin Stemme og vedhlev:
»Fordi han gjorde dette, fordi han frelste otte brave Mænds Liv, skal han
ogsaa nyde en Hæder derefter. — Træd tilbage, I Gjønger I«
»Aa nej, Vagtmester!« hviskede Palle, »ikke mere. I har allerede givet mig
større Hæder, end jeg fortjener.«
»Hold Mund, Dreng I jeg taler ikke til Dig. — I vide, hvad jeg mener,« hen-
vendte han sig til Mændene. »I have før vist en Mand den samme Hæder, dengang
han gjorde sit Prøvestykke, og der var dem, som sagde, det var godt gjort; det var
en Vagtmester, men jeg vil ikke sige, hvad han hedder.«
Gjøngerne traadte tilbage til den modsatte Side af Hallen, de skuldrede deres
Vaaben og marscherede En efter En hen mod Palle. Idet Enhver kom forbi ham,
standsede han, hilste og rakte Drengen Haanden. Ib stod ved hans Side med dragen
Sabel, stiv og strunk som paa en Parade. Fra det modsatte Hjørne i Hallen vare
Svend og hans Selskab opmærksomme Tilskuere. Ib vedblev saa højt, at hans Røst
kunde høres af Alle:
»Der kommer den første af Gjøngerne, min Dreng 1 Folk kalde ham Ulf den
Korsfæstede, fordi Fjenden ifjor naglede hans Haand fast til et Kors, medens de skøde
tilmaals efter ham. De skøde slet, siden han lever endnu, og Svensken burde kalde
ham Ulf med Døden, for det sværger jeg Dig til, at der endnu aldrig er funden nogen
Urt for de Vunder, han giver.«
Gjøngen gik forbi med en højtidelig Alvor; den Næste nærmede sig.
»Der kommer Hartvig fra Dalen, han sloges i Foraaret alene med tre Tyske,
de mærkede ham med dette dybe Ar over Ansigtet, han vilde slaas med Djævelen
selv og dog vinde. Han rækker Dig Haanden, Pallet Glem aldrig den Mands Hilsen I
— Der kommer den lille Ving, det var ham, som raabte før, da det kneb haardest,
at vi skulde slaa Fjenden ihjel heller end at spilde Tiden med Snak. — Ak, min kjære
Carit Ktlar: Dronningens Vagtmester. jy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
