Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
K O NVO LUTTEN
lige Fod, der ved denne Beskjæftigede,
i sit Hylster af det fineste Pariser
Læder-arbeide, tog sig fortræffelig ud paa
Isbjørneskindets hvide Grund.
— Det er ikke til at holde ud! raabte
hun — nu er vi allerede midt i det igjen.
Aabenbart var det snarere for at
sætte sin Villie igjennem, end fordi hun
selv altid havde saa meget mod den Slags
Samtaler. Jeg forsømte heller ikke at
udstyre hendes Slutningsstreger med
nysselige Modhager.
— Ta, der er ikke Andet for, vedblev
hun — saa maa vi skrive Sedler.
— Skrive Sedler ? spurgte Dramatikeren.
— Ja vel, Hr. Digter, ikke alene
Sedler , men Vers, og de bliver meget
bedre end Deres Vers, for de bliver
klassiske helt igjennem . . . Hør nu —
det er meget morsomt. Enhver skriver
en Linie af et Digt paa sin Seddel,
bøier om og skriver det sidste Ord paa
den øverste Rand og giver Sedlen til
sin Sidemand. Han skriver saa sin Linie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
