- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
31

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

sagde Erna og saae paa Onklen med store,
forskrækkede Øine.

— Sæt at der før Aften hændte Noget, som du
maatte gjøre dig selv Bebreidelser for — Sligt
forekommer i Menneskelivet — er det saa ikke trøsteligt at
kunne sige til sig selv: men paa den anden Side har
jeg hjulpet gamle Ane?

Agnes lo kort og klart.

Erna blev blodrød.

— Nei, det er afskyeligt! udbrød hun midt imellem
Latter og Graad. Du har vist alligevel idag læst i
Schopenhauer.

— Naa, tag dig det ikke saa nær, lille Erna! — sagde
Skovrideren med et godmodigt Smil — jeg veed jo nok,
at du har et godt Hjerte og gjerne hjelper Folk.

Erna gav en tilfreds Lyd fra sig, omtrent som en Kat,
der bliver kildet.

— Selv om du af den Grund maa kjøre om ad
Borrehusene, hvilket ikke er saa smukt som Veien
over Tinglev.

— Uforbederlig! mumlede Erna.

— Dér kommer nok Brøndsted med Kaffen,
bemærkede Agnes, da der gik en Dør i Naboværelset. — Saa
nu maa I holde Fred.

— Ja, en Kop Kaffe skal gjøre godt, erklærede
Erna, og dertil en af Jomfru Brøndsteds berømte
Kringler, ikke sandi?

De sidste Ord, ledsagede af et huldsaligt Nik, vare
henvendte til Husholdersken, der traadte ind med
Kaffebakken.

Det var en lille fast Person med et kuglerundt,
blankt Ansigt, der lod til at have ondt ved at smile. I alt
Fald underkastede det sig kun saa lidt som det over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free