Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Spøg havde truet med Pidsken ad den letsindige unge
Pige, der ganske rigtig gik lige hen til en Bænk i
Birketræernes gjennembrudte Halvskygge og satte sig
ned — for at drømme.
IV
Det var med temmelig blandede Følelser, at Fru
Erna Bjerring fortsatte sin Kjøretur.
Den fremherskende Følelse var ganske vist den, at
hun havde naaet sin Hensigt. Og dertil kom endda en
behagelig Selvbeundring. Det havde virkelig været et
Mestertræk, det sidste! Og saa helt improviseret,
saaledes som de afgjørende Tanker altid dukke op i
geniale Hoveder. Under.alt det Foregaaende havde
Agnes i det høieste bestyrket hendes Mistanke, men her
havde hun direkte forraadt, at hun var dødelig
forelsket i Hubert. Med den smukke Regisse var hun sat
inat.
Men det var kun den ene Side af Sagen. Erna havde
hele Tiden været betænkt paa ikke at give sig selv
nogen Blottelse, for hun havde vedvarende en
ubehagelig Følelse af, at Agnes paa sin Side havde hende
selv mistænkt for at staa i et platonisk
Kjærligheds-forhold til Hubert. Naturligvis kun i et platonisk —
skjøndt man virkelig aldrig vidste, hvad disse
skrækkelige Fritænkere kunde forestille sig. Denne pinlige
Omstændighed havde lagt hendes Opgave store
Hindringer i Veien. En Undersøgelsesdommer, der ikke
blot selv er skyldig i den Forbrydelse, som han skal
gribe den Anklagede i, men som allerede føler sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
