- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
64

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

den gaadefulde Fremmede blev forestillet for hende
som Dr. Sten, praktiserende Læge i Stubberup —
(Doktortitlen var ganske vist, som hun senere
opdagede, kun forlenet af Hoflighedens
Magtfuldkommenhed).

Erna undrede sig nu i høi Grad over, at den
sensationelle Begivenhed, at en ny Læge havde bosat sig i
Nabolaget, saa ganske var svundet bort fra hendes
Bevidsthed. Saa meget større var den Interesse, hvormed
hun nu betragtede hans Ansigt, der viste sig for hendes
kritiske Blik i langlig Oval, med blaa Øine, beskyggede
af lidt tunge Øienlaag og et sandselig-smukt Læbepar,
dekorativt omgivet af Knebelsbart og Fipskjæg. Dette
Ansigt var med sin temmelig høie Pande maaske en
Smule for langt, men netop det — i Forbindelse med
den franske Skjæggeform — meddelte det en vis
Fornemhed. Gansk afgjort ikke „en forbumlet Student",
som Hanenauerne havde ment! Dertil kom endnu en
interessant Bleghed, endnu mere paafaldende ved en
pludselig, let Rødme, som klæder en ung Mand godt,
navnlig i en elskværdig Dames Øine, naar hun hidleder
dette Phænomen fra den Virkning, som hendes
overraskende Tilsynekomst ganske naturlig maa udøve paa
det unge Menneskes blodregulerende Organ.

For at opmuntre den saaledes Overvældede fortalte
Erna med sit lyseste Smil, at hun underveis lige havde
hort om hans Ankomst og Nedsættelse i Stubberup.
Det var saamænd gamle Ane i Borrehusene, der
havde talt derom — Ane var fuld af Ros over ham. Hun
havde bragt den stakkels Gamle en kogt Høne — det
var dog det Bedste, Ane kunde spise, ikke sandt?

Jo vist saa! Skjøndt han i dette Tilfælde vilde have
foretrukket en stegt; den var mere nærende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free