- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
88

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

gjort Sag! Det er jo slet ikke sagt, at mit Helbred vil
tillade mig at opfylde dette længe nærede Ønske.

Denne Bemærkning var ikke henvendt til Nogen i
Særdeleshed. Men da hun nu lænede sig tilbage og
kiggede lidt ud tilhøire under de lange Øienvipper, mens
hun nippede til Rødvinen, konstaterede hun med
Tilfredshed, at den unge Læges Humør allerede var i
synlig Bedring.

Hendes Ægtefælle brummede Noget over til hende
— uden Tvivl noget Beroligende: at der var saamænd
ingen Fare for det, eller noget Lignende, for det
var umuligt at høre Ordene, der ligesom
Saucedraa-berne blev hængende i Knebelsbarten. Han var saa
inderlig optaget af en veibrunet og sprød Svineryg, at
Sten undrede sig over, at han nogensinde kunde være
fri for Tryk i Brystet, hvis han pleiede at tage saadan
for sig af Retterne. „Og han vil ud i en Ørken!
Hvordan vil det mon gaa ham dér?"

Han var imidlertid paa Vildspor. I Ørkenen kunde
denne underlige Mand faste trods nogen Beduin.

— Men William! indvendte Erna i bebreidende
Tone (for hun satte Pris paa at gjælde for et sårt
Væsen) — du veed dog selv, at mine Nerver ....

— Fenger siger, at der ikke er det Mindste i Veien
med dine Nerver, afbrødes hun plumpt nok af denne
Björn, til hvis tykke Strikke hun havde knyttet sin egen
skjøre Livstraad.

Hun sukkede sagte, men smilte saa med en sand
Martyr-Taalmodighed.

— Fenger er et halvt Aarhundrede bagefter —
mindst! Jeg er vis paa, at han aldrig saa meget som
har set en Nerve!

Hun blev rød i Hovedet, da det faldt hende ind, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free