Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
gjøre Onkel Frederik det klart. Han drages altfor lidt
selv til det hellige Land.
— IIa, ha! Ja, det har De s’gu Ret i, Juel!
Det var Amtmand Ingerslev, der havde opfanget den
sidste Ytring af Juels Stentorrøst og strax traadte
nærmere.
— Vel talt, Juel! I denne Bemærkning erkjender jeg
atter et rigtigt politisk Instinkt, der kun kan bestyrke mig
i mine Forventninger. Ja, jeg opgiver ikke Haabet om at
faa Dem ind i Rigsdagen. Fru Bjerring og jeg, vi talte
netop ved Bordet derom. Bjerring er sluppet fra mig,
og Kammerjunkeren har jeg opgivet — ham sendte jeg
allerhelst til Rigsdagen, det nægter jeg slet ikke. Nei,.
Harstorf — han føler sig ikke draget til Jødeland.
Gud ske Lov! — vi har sgu nok i Danmark af dem, der
gaar den Vei. —
En bifaldende Mumlen bevidnede til Rudolphs
Forundring og Mishag, at Amtmanden var Talsmand for
en i denne Kreds herskende Følelse overfor den stærke
israelistiske Islæt i moderne dansk Aandsliv.
Men Prokuratoren kildede sin trinde Nabo i Siden
med sin spidse Albu og hviskede ham i Øret:
— Pas paa, Wagemann! nu svang Amtmanden sig
paa sin Kjæphest.
Det var nemlig en bekjendt Sag, at Egnens store
Politikus gav Jøderne Skylden for Alt, hvad der var
gaaet galt i Danmark i den sidste Menneskealder, og
Prokuratoren havde sin evige Moro af de snedige
Snig-veie, ad hvilke Amtmanden altid vidste at komme til sit
Maal.
— Lagde De Mærke til, hvor behændigt han
substituerede „Jødeland" i Stedet for „det hellige Land"?’
Det var Stigbøilen. Nu igaar det i Galop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
