- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
158

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

cere til Herskabs-Doktor? — fulgte Rudolph den
tjenende Aand ned ad den knarvorne Trappe og tvers
igjennem den mugne Hal til Husherrens’
Arbeidsværelse.

Denne Stue vendte — som sig hør og bør — ud til
Gaardspladsen, og Løvmassen af nogle mægtige Linde
derude hyllede i den stedsevarende Dæmring.

Ved hans Indtrædelse reiste Hubert sig fra sit
Skrivebord, hvis Egetræsplade var bedækket med
Regnskabsbøger, Kvitteringer, Æsker med Sædprøver og lignende
Vidnesbyrd om Landmandsflid. En smuk plettet
Jagthund reiste sig ligeledes fra sit Tæppe ved Siden af
Skrivebordet og snuste til den Fremmede, medens dens.
Herre hilste paa ham. Hvorpaa den, aabenbart
tilfredsstillet ved denne Undersøgelse, vendte tilbage til sit
Tæppe.

— De ryger vel? spurgte Hubert og tog en Kasse
Cigarer fra et Sidebord — ja vist saa, jeg kan huske
det. Værs’go’, en god Cigar, men stærk. Hvis De
derimod foretrækker en lettere Vare–

Men Rudolph var ikke bange for at binde an med en
af disse tykke, sortebrune Krabater, hvorved han
aabenbart steg i Værtens Gunst.

— Det kan jeg lide! Der er saa Mange, der nutildags
kun ryger noget blegt Stads, der ikke smager af Noget.
Og hvad vil De drikke — Cognac eller Whisky?

Rudolph valgte Cognac og traf atter det Rigtige.

— Bravo! Jeg har altid Whisky, men jeg er
gammeldags og drikker Cognac.

Og ikke saa lidt af den, som det viste sig, da han
skjænkede i Glassene.

Paa det store Arbeidsbord midt i Stuen laa der ved
Siden af Seltsersiphonen en opslaaet Bog, hvis Format.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free