Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Krav paa at høre. Men hun kunde i alt Fald klage over,
at Hubert gjorde Kur til hende paa en upassende
Maade, at han endogsaa mindede hende om gammel
Kjærlighed og mente at have en Førstefødselsret til
hendes Hjerte —: saa vidt kunde hun nok gaa, for
Onkel Frederik vidste meget godt, at hun ikke havde
været langt fra en Forlovelse med Hubert, kort før hun
gav William sin Haand. Ogsaa dette hemmelige Brev
kunde hun omtale. Vilde Onklen se det, saa var der
ingen Fare ved det, for i sin Skræk og Rædsel havde
hun strax brændt det. Det var tilstrækkelig Grund til
at bede Onkel Frederik om at tale den balstyrige
Junker til Rette; hvilket maaske ogsaa vilde lykkes ham,
da han var den eneste Mand, for hvem Hubert havde
absolut Respekt. — I alt Fald maatte Forsøget gjøres,
syntes Erna; hun turde ligefrem ikke træffe Hubert
i dette Selskab paa Juelsbo uden at have gjort noget
til sin Beskyttelse og vide, at hun havde en trofast
Vogter i Nærheden.
— De har gjættet rigtig, svarede han endelig. — Jeg
vilde virkelig tale med min Onkel.
— Men du gode Gud! hvorfor lod De mig da ikke
gaa?
Erna trak paa Skuldren.
— Aa, det er jo ingen Sag at komme over til
Hane-nau, og jeg har hele Morgendagen for mig.
— Saa vil De altsaa tale med Deres Onkel
angaaende Selskabet i overmorgen paa Juelsbo?
Erna bed sig i Læben. Hun havde forplapret sig.
— Selskabet? Nei, hvorfor det? Men saa kommer
jo netop Selskabet, og i de næste Dage er der andre
Forhindringer, saa naar jeg gjerne snart vil tale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
