Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
at være i Menneskemassen. Imellem Menneske-
nes Mængde træder, om jeg saa tør sige, det
Legemlige altfor stærkt frem, og det Individuelle,
det Sjælelige, forsvinder; man taber Agtelsen og
Kjærligheden til Folket, hvis Aand man elsker,
men som her er tilstede i en raa Repræsenta-
tion, raa, om end Bevægelserne ere graciøse.
Ofte paakom mig en Følelse, der lod mig for-
staa, at Asiens Erobrere, der altid saa uhyre
Skarer i deres Følge, bleve saa ligegyldige for
Menneskeliv. Men maaske er jeg ikke istand til
at forklare mig tydelig, nok sagt, jeg var træt,
mismodig og utilbøjelig til paany at gaa i Folke-
stimlen og blev siddende ene i Café Luigi,
medens alle mine Bekjendte gik ned til Tiberen.
En tysk Kunstner, Honinghaus, kom forbi, saa
mig sidde der, og spurgte, hvorfor jeg ikke gik
ned til Festen. Jeg sagde ham det; han satte
sig hen hos mig, og vi kom i Samtale; han talte
om Diisseldorf og Rhinen, hvor han var født,
og jeg om Østersøen, hvor jeg havde hjemme.
Vi havde tidligere talt sammen paa den sæd-
vanlige flygtige Maade; her, i Stilheden, kom vi
hurtig hinanden nær, eller jeg maa snarere sige,
at hans alvorlige, rolige, dybe Sind lukkede sig
op for mig, ganske vist mere ved korte Bemærk-
2%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
