Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
beliggende i en rig Olivendal, der ligner Concha
d’oro.
Da vi kjørte ind i Byen og holdt paa Tor-
vet for at lade Hestene hvile, strømmede en
Mængde Mennesker, Mandfolk og Fruentimmer,
Voxne, Børn og Oldinge sammen om vor Vogn,
med udtærede Ansigter, bedende, jamrende. En
hel Befolkning samlede sig om os og skreg påa
Brød. Mommsen og Hertz delte smaa Stykker
Brød ud mellem dem, og saa sloges de derom
og reve hinanden tilblods. Jeg var ikke istand
til at give denne Mængde en lille Almisse, og
jeg havde ikke Hjertelav til at give den Alt,
hvad jeg ejede. Jeg laa sammenknuget i Ka-
lechen og var forbitret paa mig selv over min
Ubarmhjertighed, og jo vildere de skreg, desto
vredere blev jeg paa dem og paa mig selv, saa at
jeg tilsidst var ved at gaa fra Sans og Samling.
Med Et rørte en lille Haand mit Ansigt; det var et
dejligt, men forsultet udseende Barn med store,
sorte Øjne, der var krøbet op i Vognen og stirrede
tavs paa mig, som om dets barnlig-kloge Sjæl un-
drede sig over, at et Menneske kunde ligge lige-
gyldigt ved en saadan Scene. Jeg følte i dette
Øjeblik, at jeg enten maatte dø eller rejse mig
og tage Barnet i mine Arme og gaa bort med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
