Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
det, hvor Ingen saa os. Da jeg kom tilbage,
havde en forbitret Medlidenhed ogsaa grebet
Hertz og Mommsen, og vi kom op at skjændes,
hvortil jeg gav Anledning, ved at erklære, at jeg
kun gav de Smukke: Mængden forlod os. Jeg lagde
mig atter ned i Vognen. Solen brændte med en
utaalelig Hede; jeg kom tilfældigvis til at tænke
paa Slottet Stolzenfels ved Rhinen og de friske
Skove ved Lurelei, derfra gik Tankerne til Kon-
gen af Preussen, og saa kom atter den urime-
lige, ubændige Længsel efter de preussiske Rigs-
stænder. Ved Siden af os holdt en Vogn, der
skulde til Palermo; jeg sluttede Akkord med
Kudsken om at kjøre med ham. Da Hertz og
Mommsen hørte, at jeg vilde bort, troede de,
at jeg var syg; men da jeg med bedrøvelige
Ord fortalte dem om den Længsel efter Berlin,
hvoraf jeg blev plaget, saa de betænkelig paa
hinanden, og for ikke at blive anseet for sinds-
svag, lod jeg den fremmede Kudsk beholde min
Piaster, skjønt Følgen rimeligvis var, at jeg af
ham blev antaget for gal. Disse to unge Lærde
have let ved at rejse; de have et bestemt
Ærinde, ville afskrive gamle Indskrifter og maa
derhen, hvor Indskrifterne ere at finde. Men
jeg rejser ..... ja, jeg véd i dette Øjeblik ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
