Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Den arm er ilde anbragt — og det dér
er tegnet fejl. Men det er så at sige
kun legemslyder, — sjælen, den er rigtig.
Han véd sin vej, det skønner selv et barn.
Ja-a — armen! Jeg gad ændre den. Og dog
den leg af liv, den indsigt og den styrke — 120
over mig! over mig! — — Og hvorfor dog?
Gav du mig ævne — gav du mig en sjæl,
fløj vi til Rafaello, du og jeg! — —
Nej, kæreste min, du gav vist alt, jeg ønsked,
mer end fortjent, ja mange gange mer.
Men hvis — foruden fagert blik og bryn,
en mund højt hævet over lak og lyde,
og stemmens sagte sang, der drager tanken,
som fuglefængerfløjten lokker fuglen
og fører den i snare — hvis du bragte 130
foruden det en sjæl! Og der er kvinder,
som har den magt. — Så drev din mund mig frem:
»Søg Gud og ærens glans.’ Lad guldet fare.
Nutid mod fremtid — hvad kan du forlise?
Drag frem i ry med Michel Angelo.
Rafael venter: op til Gud, I tre!« —
For dig kunde jeg gjort det. Tror jeg da.
Og dog, hvem véd? Det går, som Gud behager.
Desuden — sjælen er sin egen spore,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
