Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reg
fra tremmeskoddet over altanens ræk,
da jeg, om dagen, gik forbi ved vindvet.
Og frem af alle kroge smutted evig
budet og hvisked et og samme spørgsmål:
»Hårdnakket stadig? ikke kød men stål?
Vil ikke læge såret, lindre smærten
hos det sødeste lam, der sværmed for en bjørn?«
Og stadig lød mit svar: »Vig fra mig, frister!
En præst bør læse, bede, ikke plages
méd øde snak og syner ej for ham.
Du får tilsidst din vilje og fordærver mig.«
En dag en anden tone; der stod skrevet:
»I vandt kun lidt ved jer frygtagtighed ;
min mand har fået klarhed på min elskov,
ser, fætter Conti, stakkels fede sjæl!
var kun et skalkeskjul, — I, den, han dækked.
Min husbond ér en bedsk og farlig fjende,
vil fælde jer, hvad det koster. Vær på vagt!
Nej heller: løb så rask I kan til Rom!
Jeg bød jer til mig, da det sidste sted,
min bøddel vilde vendt sin mistro mod
og søgt jer, var ... nå, hvorfor sige hvor?
Men nu er alt forandret. Og på landet
behøves herrens øje ikke længer.
620
640
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
